top of page

STEINUNN HANSDOTTIR STOPPER I SKANDERBORG EFTER DENNE SÆSON

Efter to sæsoner af Steinunns anden periode i den grønne trøje, stopper den hurtige venstre fløj i klubben efter denne sæson.


Steinunn har gennem de seneste to år leveret på et stabilt og højt niveau, og vi takker hende for hendes store indsats i klubben.


Træner Jeppe Vestergaard fortæller:

”Med Steinunns afgang siger vi farvel til en kæmpe holdspiller. Steinunn sætter altid holdet over alt andet, og er altid garant for hårdt arbejde. Steinunn kommer med sit rolige og humoristiske væsen ind under huden på folk, og hun efterlader uden tvivl et stort tomrum i Skanderborg, når hun efter denne sæson siger farvel. Det har virkelig været en fornøjelse at træne Steinunn, og i hård konkurrence på venstre fløj har Steinunn leveret to flotte sæsoner”.

Billede: Steinunn Hansdottir i action mod Ikast (Foto: Ole Nielsen)


Steinunn udtaler:

” Jeg har været rigtig glad for mine år i Skanderborg Håndbold. Skanderborg er en arbejder-klub med stort A. Alle både på og omkring holdet arbejder benhårdt for, at vi spillere kan yde vores bedste og præstere under træning og kamp. Jeg er glad for at have bidraget til, at Skanderborg forbliver et ligahold igen i den kommende sæson. Jeg ønsker Skanderborg Håndbold held og lykke i fremtiden og jeg glæder mig til at følge pigerne”.

Alle i og omkring klubben ønsker Steinunn al mulig held og lykke fremover 💚💚💚






Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page