top of page

SPÆNDENDE FLØJSPILLER TIL SKANDERBORG TIL SOMMER 💚💪

  • Webredaktør
  • for 11 timer siden
  • 1 min læsning

Skanderborg Håndbold får en spændende tilføjelse til truppen, når Julie Bjerregaard til sommer skifter til den grønne trøje på en foreløbig 1-årig kontrakt.


Den 21-årige venstre fløj har leveret virkeligt stærke præstationer i Holstebro, men glæder sig nu til at skulle tørne ud for Skanderborg Håndbold til sommer:


"Jeg glæder mig meget til at blive en del af Skanderborg Håndbold fra næste sæson. Klubben har et utrolig godt træningsmiljø, som jeg finder meget tiltalende. Jeg ser det som det perfekte sted til at udvikle mig og tage næste skridt som håndboldspiller. Jeg ser frem til at møde både spillerne og alle de mennesker, der er omkring truppen."

Foto: Julie Bjerregaard i aktion for Holstebro


Cheftræner Kim Johansen glæder sig også til samarbejdet:


"Efter flere gode samtaler med Julie er jeg rigtig glad for, at vi er blevet enige om en aftale. Julie har været en af de bedste fløjspillere i 1. division i begge ender. Julie dækker utrolig godt op og er stærk i kontrafasen, så jeg er sikker på, at hun er klar til at spille liga. I Julie og Astrid har vi til kommende sæson lukket en stærk fløjduo, som jeg er meget tilfreds med. Jeg glæder mig til at se Julie i den grønne trøje og til at arbejde med hende."


Vi glæder os alle til at byde Julie velkommen til Skanderborg Håndbold! 💚🔥
















Comments


  • Følg #skanderborgligakvinder på Instagram
  • Følg Skanderborg Håndbold på Facebook
  • LinkedIn - Hvid Circle

© 2022 Skanderborg Håndbold

 Alleen 42, 8660 Skanderborg

CVR 32 83 20 16

bottom of page