top of page

Optakt Kvindeligaen Skanderborg Håndbold – Aarhus United

Onsdag aften venter Aarhus United på hjemmebane i den sidste grundspilskamp i denne sæson.

Den sidste indbyrdes kamp mod Aarhus United endte med en Skanderborg sejr, i en uskøn kamp der var præget af brændte chancer og mange fejl. For vores eget vedkommende er vi efter sejren i Horsens sikret 9. pladsen, hvilket giver os et rigtig godt afsæt med 2 point og en indbyrdes fordel i det forestående kvalifikationsspil. Derfor handler det om at få en god kamp inden kvalifikationspillet starter, og dernæst vil vi altid utrolig gerne vinde lokalopgør som disse.

Aarhus United kommer med mange spillere med god kvalitet. Blandt andet deres bagkæde med Anna Wierzba, Sofia Deen og Alberte Ebler er yderst målfarlig, derudover har de i Sabine Englert og Louise Bak en af de allerbedste målvogterpar i ligaen. De voldte os særligt i slutningen af sidste indbyrdes opgør store udfordringer, og derfor skal vi igen onsdag udnytte de chancer vi spiller os til med kvalitet.

Kampene mod Aarhus United er altid fyldt med nerve og en masse små kampe i kampen. I sidste sæson lykkes det os også at besejre Aarhus United i sidste grundspilskamp og, det giver naturligt en tro på at vi igen i år kan udfordre dem.

Mod Horsens ramte vi for alvor noget fornuftigt spil, og det bliver derfor igen opgaven at finde noget af den fart og det tempo vi ved gør os gode. Dernæst skal vi dække godt op, og turde at være modige og gribe de små chancer.

Det handler om for os at komme med stor energi. Dernæst skal vi forsøge at bremse deres tempofyldt angrebsspil. Vi skal være parate til at tackle igennem og få lavet nogle spilstop hvis vi skal have en chance for at få stoppet deres angreb. Dernæst skal vi spille med tålmodighed mod et aggressivt Aarhus forsvar der uden tvivl vil forsøge at stresse vores angreb.   

Vi ønsker alle en rigtig god kamp.

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page