top of page

NY MÅLVOGTER PÅ PLADS I SKANDERBORG

Skanderborg Håndbold henter rutineret keeper hos liga-konkurrent


Det bliver den rutinerede målvogter Sarah Ernebjerg, der i den kommende sæson skal vogte målet for Skanderborgs Ligakvinder. Den 28-årige keeper, som tidligere har spillet i bl.a. Hadsten Håndbold, hentes til klubben hos liga-kollegerne fra Bjerringbro på en foreløbig 1-årig aftale.


Foto: Sarah Ernebjerg i action (Foto: Erik Laursen)


Kommende cheftræner Kim Johansen siger om signingen af Sarah Ernebjerg:

Vi er virkelig glade for aftalen med Sarah. Efter samtalerne med Sarah var vi ikke i tvivl om, at hun ville passe godt ind på vores kommende hold med både sit humør, sin indstilling og sin rutine. I Sarah får vi en rigtig god keeper, som kommer til at gå forrest både til træning og kamp og med en masse vinder-attitude. Hun er god til at læse skytterne og er reaktionsstærk. Jeg ser frem til at se Sarah i Skanderborg-trøjen og er sikker på, at det bliver et rigtigt godt match”, lyder det fra den kommende cheftræner.


Om sit skifte til Skanderborg udtaler Sarah:

Da Kim kontaktede mig, var jeg slet ikke i tvivl om, hvad svaret ville være, hvis klubben spurgte om et evt. skifte til sommer. Nemlig et kæmpe JA. Jeg ser Skanderborg som en klub, som er sindssygt dygtig til at udvikle talenter, samtidig med at være et godt og samspillet hold. Derudover har Skanderborg en del værdier, som jeg også ser i mig selv; fællesskab, intensitet og udvikling. Jeg tænker, at mit mindset om udvikling og kvalitet i træning og til kamp, passer perfekt ind i kulturen i Skanderborg, hvor jeg vil bidrage med gejst og personlighed. Så derfor er skiftet til en etableret ligaklub, som Skanderborg det helt rette for mig”, lyder det fra Sarah Ernebjerg.

 

Alle i og omkring Skanderborg Håndbold byder Sarah velkommen til klubben. Vi glæder os til at tage godt imod til sommer.

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page