top of page

ENDNU EN SHEA-SPILLER RYKKER OP PÅ LIGAHOLDET

Vi er glade for at kunne meddele, at Emilie Rosborg fra sommeren 2023 bliver en del af kvindeliga-truppen i Skanderborg Håndbold.


Emilie har gennem flere sæsoner været en profil på både U17 og U19 på SHEA, hvor hun med sin fart og tekniske formåen har været en flittig målscorer fra venstre fløj. Emilie kommer i den kommende sæson til at danne et talentfuldt makkerpar med Laura Holm på venstre fløj.


Cheftræner Jeppe Vestergaard udtaler: ”Emilie har udviklet sig rigtig flot de seneste sæsoner, og kommer med en imponerede speed i kontrafasen. Emilie har virkelig ’målnæse’, og jeg er overbevist om, at hun vil bidrage stærkt i kontrafasen og brede vores spil ud offensivt. Derudover bliver det spændende at arbejde med at udvikle Emilie til de udfordringer, der venter i kvindeligaen. Jeg er sikker på, at hun med sin ærgerrighed og sit hårde arbejde vil passe rigtig godt ind i truppen”.


Billede: Emilie Rosborg i kamp for U19


Emilie fortæller:

“Jeg er utrolig glad for at få muligheden for at starte min seniorkarriere i Skanderborg. Jeg er i gang med min 3. sæson på SHEA, hvor jeg har fået mulighed for at træne med ligaen. Det har derfor været et nemt valg for mig, da jeg kender det gode træningsmiljø, kender de fleste af pigerne og tror på, at jeg her vil kunne udvikle mig yderligere”.


Emilie Rosborg bliver dermed indtil videre den 4. ungdomsspiller fra SHEAs nuværende U19-hold, som næste år rykker op og skal prøve kræfter med senior-elite håndbold i landets bedste række.


Alle, der kender og følger Skanderborg Håndbold ved, at netop talentarbejdet er og altid har været klubbens hjerteblod og DNA, og vi glæder os derfor enormt meget til at følge de 4 unge spillere og resten af ligaholdet i den kommende sæson.💚💚








Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page