top of page

CECILIE MØRCH HANSEN STOPPER I SKANDERBORG TIL SOMMER

Efter to sæsoner i grønt stopper Cecilie Mørch Hansen i Skanderborg Håndbold med udgangen af denne sæson.


Cecilie har haft en stor rolle både på og udenfor banen i hendes tid i klubben, og hun kommer uden tvivl til at efterlade et rum, som andre spillere skal være klar til at udfylde.

Vi takker Cecilie for hendes store indsats i klubben og ønsker hende alt mulig held og lykke fremover.


Træner Jeppe Vestergaard fortæller:

”Det var for mig et stort scoop, at vi i en klub som Skanderborg kunne tiltrække en spiller med Cecilies erfaring. Vi ledte på daværende tidspunkt efter en spiller med stor erfaring, der kunne tage ansvar og træde til, når det hele brænder på. Det fik vi i den grad i Cecilie, og det har for mig som træner været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Cecilie. Cecilie er flere gange i denne sæson trådt i karakter, når der har været mest brug for det, og været bevidst om, hvornår hun selv skulle være farlig, og hvornår hun skulle sætte andre i scene”.


Billede: Cecilie Mørch Hansen i kamp mod United (Foto: Ole Nielsen)


Cecilie selv udtaler:

Jeg har været utrolig glad for min tid i Skanderborg Håndbold, hvor jeg har nydt at spille håndbold. Men tiden er til, at vores veje skal skilles. Jeg vil gerne benytte muligheden til at takke alle i og omkring klubben, samt ønske alle held og lykke i den kommende sæson. Jeg kommer til at følge med fra sidelinjen”.

Alle grønne fans og følgere takker Cecilie for denne gange, og ønsker al mulig held og lykke fremover 💚💚💚






Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page