FairPlay
Regelsæt for god opførsel ved kampafvikling i Skanderborg Håndbold Ungdom
Som tilskuere/forældre skal vi:
• Undlade at ”buh’e” af modstanderholdet, når de er i angreb – hep på forsvaret i stedet Tænke på holdet frem for at fremhæve/fokusere på dit eget barn.
• Komme med positive tilråb, ellers skal du tie stille, hjælp andre forældre med at få samme
holdning. Som forældre i Skanderborg Håndbold er man rollemodel for børnene og andre
tilskuere.
• Vejledning under kampe gives kun af trænerne.
• Have respekt for dommeren og undlade at kommentere på deres kendelser, hverken fagligt
eller personligt.
• Acceptere at dommerne selvfølgelig laver fejl, men yderst sjældent så mange som spillerne
på banen – acceptér det blot.
• Huske at der generelt er stor dommermangel – vi skal ved fælles hjælp, via god opførsel,
sikre at hverken ”gamle” eller nye dommere stopper med dommergerningen – de gør det i
sidste ende for vores skyld!
• Acceptere at når kampen er slut, så er kampen slut – henvend dig aldrig til en dommer
efter kampen for at diskutere episoder eller andet.
VIGTIGT Vi ønsker på ingen måde, at kampe i Skanderborg bliver afviklet i en trist og stille hal – vi ønsker, at hallen skal være en rigtig hjemmebane, hvor alle hjemmeholdets tilskuere bakker højlydt op om vores hold. Brug alle dine kræfter på at bakke holdene op, men undlad venligst at kommentere dommere og modstandere. Gør dit til at lave god stemning i
hallen, men overhold FAIR PLAY.
Vi opfordrer alle til at medvirke til, at uheldige episoder ikke finder sted her hos os i Skanderborg Håndbold. Opstår der situationer, som man finder uheldige eller upassende, anmoder vi alle parter om, efter at have forsøgt at stoppe dem, at indberette episoden til Ungdomsudvalget eller SHEA bestyrelse i Skanderborg Håndbold.
(se navne og kontaktdata på www.skanderborg-haandbold.dk)