Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborgs ligakvinder tabte til overmagten

Webredaktør, udgivet d. 14. oktober, 2021

Referat Skanderborg Håndbold – Team Esbjerg 23-32 (14-19)

Onsdag aften tabte Skanderborgs Ligakvinder til det stjernespækkede mandskab fra Team Esbjerg. Selvom Skanderborg fulgte med til 13-13, kunne gæsterne fra Team Esbjerg alligevel gå til pause foran 14-19 – et forspring, der var for svært at hente:

Vi spillede rigtig fint angrebsspil i 1. halvleg, så lige nu er jeg ærgerlig over, at vi ikke fik justeret forsvaret noget tidligere. De fik desværre lov at lave lidt for mange mål, der blev skabt af de samme udfordringer defensivt. Vi skulle helt hen i 2. halvleg, før vi fandt den rigtige balance på de ting.

En god start på 2. halvleg var desværre ikke nok, og verdensklassen fornægtede sig ikke. Vi har nogle ting, vi skal tage fat i oven på kampen, og så er vi klar til at tage en tur til hovedstaden i næste uge” siger træner Peter Jagd.

Skanderborg skal næste gang en tur til København for at gæste Ajax København. Det er lørdag d. 23. oktober kl. 14:30. Næste hjemmekamp er mod lokalrivalerne fra Aarhus United – det er onsdag d. 3. november kl. 19:00 på Fælleden.

Skanderborgs målscorere: Thea Rasmussen 8, Alberte Ebler 4, Katrine Larson 3, Stine Kristensen 3, Cecilie Mørch 2, Emilie Bech 1, Emilie Ytting 1 og Stine Baun 1.

Website Security Test