Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Silkeborg-Voel KFUM

Webredaktør, udgivet d. 1. oktober, 2021

Optakt Bambusa Kvindeligaen, Silkeborg Voel KFUM – Skanderborg Håndbold, fredag 1/10 i Jysk Arena kl. 19:00

I aften skal vi endnu en gang i ilden når vi møder Silkeborg Voel ude. Vi kommer med to flotte sejre i bagagen og glæder os til igen og skal i kamp.

Vi har i kampene mod København og Holstebro virkelig leveret som et hold, og det bliver som altid også opgaven fredag aften. Kampen mod København var en flot kamp med meget tempo. Kampen mod Holstebro var i højere grad en nervøs affære, med lidt mere grus i maskineriet, hvilket dog kun gjorde sejren endnu bedre.

Det handler derfor om at slippe nogle af nerverne og være klar til at spille til fredag aften. Vi skal igen give vores målvogtere gode betingelser, det gør vi blandt andet ved at stå tæt i forsvaret og forsøge at få lavet frikast i vores opbakninger. Dernæst vil vi gerne se om vi kan få mere gang i vores kontrafase, vi synes ikke helt vi i kampen mod Holstebro får løbet så meget kontra som det gode forsvar egentlig giver os mulighed for. Angrebsmæssigt skal vi finde noget af det spil frem vi ved vi kan spille når vi gør hinanden gode, nøglen ligger uden tvivl i det tålmodige presspil. Derudover vil vi gerne se om vi igen kan bringe vores fløje lidt mere i spil end vi lykkes med mod Holstebro.

Silkeborg Voel har startet sæson flot og vidste tirsdag aften deres styrke i en tæt og velspillet Santander Cup kvartfinale mod HIH. Det er derfor et godt og formmæssigt stærkt hold der venter os. Silkeborg kommer altid med fuld gas i kontrafasen, og det bliver vigtigt for os at kunne forsvare dette på et højt niveau. Dernæst er Sofie Bæk ved at være oppe i omdrejninger igen efter hendes graviditet, derfor skal vi være klar til at holde et vågent øje med hende.

Vi glæder os helt vildt til at komme i kamp, og vil kæmpe for vores tredje sejr i træk.

Vi ønsker dommere, Silkeborg og tilskuere en rigtig god kamp!

 v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test