Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nederlag i Silkeborg stoppede sejrs-stimen

Webredaktør, udgivet d. 2. oktober, 2021

Referat Silkeborg-Voel – Skanderborg Håndbold 30-24 (16-13)

Fredag aften tabte Skanderborgs Ligakvinder på udebane til et bedre Silkeborg-Voel mandskab. Udeholdet fulgte ellers godt med, men måtte gå til pause bagud 16-13, efter Skanderborg ellers var på 12-12 tre minutter før pausefløjtet.

Vi havde en del problemer i særligt vores returløb, hvor vi gav for mange afslutninger væk i midtzonen. Det er jeg rigtig ærgerlig over, at vi ikke fik stoppet før pausen. Derudover var der defensivt for mange aktioner, hvor vi ikke fik taget fysisk kontakt med spillerne i tide. Vi havde heller ikke redningerne i de afslutningssituationer, vi ellers ville give væk, og i andre situationer solgte vi bare vores målvogtere.

Bl.a. pga. 24 brændte afslutninger fik vi aldrig lukket det hul, som Silkeborg-Voel fik skabt i slutningen af 1. halvleg. Vores sats hen mod slutningen gav heller ikke pote, og vi måtte derfor rejse hjem med et nederlag i bagagen.” siger træner Peter Jagd.

Der er nu en kort landsholdspause, og derfor spiller Skanderborgs Ligakvinder igen næste gang onsdag d. 13. oktober. Det er kl. 19:00 på Fælleden, hvor medaljefavoritterne fra Team Esbjerg kommer på besøg.

Skanderborgs målscorere: Stine Kristensen 6, Thea Rasmussen 5, Emilie Ytting 3, Cecilie Mørch 3, Katrine Larson 2, Sarah Kirkeløkke 1, Emilie Bech 1, Stine Baun 1, Steinunn Hansdóttir 1 og Henriette Hansen 1.

Website Security Test