Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Viborg HK

Webredaktør, udgivet d. 2. september, 2021

Viborg HK – Skanderborg Håndbold, fredag d. 3/9 i Vibocold Arena kl. 18.00

Fredag aften skal vi endnu en gang i kamp hvor DM- sølvvinderne fra Viborg HK venter på udebane. Viborg spillede en utrolig flot sæson sidste år, og starten på denne sæson tyder på at de har tænkt sig at gøre det samme.

Starten har budt på en giga øretæve til nedrykkerne fra Vendsyssel i Santander Cup, et Super Cup trofæ efter en sejr over de danske mestre fra Odense og en sejr i ligaen på en svær udebane i Esbjerg. Det er derfor uden tvivl en stor opgave der venter os fredag aften.

De to tidligere Skanderborg spillere Anna Kristensen og Kristina Jørgensen fører som altid an for Viborg, og det bliver da også to af de spillere det bliver vigtigt at vi forbereder os grundigt på. Dernæst ved vi at Viborg vil forsøge at presse kontra fasen helt vildt, og derfor bliver det vigtigt at se om vi kan bremse dem i den fase.

For vores eget vedkommende har vi indledt sæsonen flot, vi har spillet to rigtig flotte kampe mod henholdsvis København Håndbold og Nykøbing Falster. Særligt den seneste hjemmekamp mod Nykøbing Falster spillede vi en flot kamp, og var efterfølgende utrolig skuffede over vi ikke kunne sætte de første point på kontoen. Her lykkes vi flot i begge ender, hvor der endnu engang var mange spillere der bød ind.

Det er som altid vigtigt at kollektivet kan bære det for os, og det synes vi de første kampe har vidst at det har potentialet til. Det vigtige bliver nu at vi er klar til at minimere de udfald der gør at vi i nogle korte perioder taber mange mål, og efterfølgende skal bruge mange kræfter på at indhente det.

Vi glæder os til fredag, og nyder altid at spille i Viborg Stadion hal.

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test