Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt København Håndbold

Webredaktør, udgivet d. 14. september, 2021

Optakt Bambusa Kvindeligaen, København Håndbold– Skanderborg Håndbold

Onsdag aften drager vi mod København, hvor vi allerede for anden gang i denne sæson skal spille mod København håndbold.

Vi havde i årets første møde med København Håndbold en god oplevelse hvor spillede en god kamp, hvor København endte med at drage tilbage til hovedstaden med en 23-19 sejr. Siden da har vi mødt 3 tophold i form af NFH, Viborg og Odense.

Sidste kamp mod Odense var en svær opgave mod et toppræsterede Odense hold, men både mod NFH og Viborg har vi vist rigtig gode takter som tilfældet var i den første kamp mod København. Det handler derfor om at finde noget af det gode spil frem og noget af den selvtillid vi må have tanket op oven på gode præstationer.  Det er derfor naturligt en målsætning for os at jagte flere og flere gode sammenhængende minutter onsdag aften.

København har leveret en fin sæson indtil nu, men har dog skulle finde sig selv oven på tilførslen af nye spillere og den ærgerlige skade til stortalentet Clara Thomsen.

Vi skal som altid være klar til at investere i at komme godt hjem i returløbet, og dernæst modstå noget af det skudtryk som spillere som Maria Hjertner, Melissa Petrén og Karoline Lund vil komme med. Derudover skal vi som altid holde et vågnet øje med Larissa Nuser som styrer angrebet for København.

Vi ved at København vil forsøge at overmatche os på kontra, og det skal vi være klar til at modstå hvis vi skal kunne presse dem onsdag aften. Det handler derfor om at have omtanke og mod i angrebet.

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test