Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Holstebro Håndbold

Webredaktør, udgivet d. 24. september, 2021

Optakt Bambusa kvindeligaen, Skanderborg Håndbold – Holstebro håndbold, 26/9 i Fælledhallen

Søndag skal vi igen i kamp oven på vores flotte sejr i København. Det var på alle måder en dejlig oplevelse at spille i København, pigerne leverede virkelig en flot indsats hvor alle bød ind.

Søndag venter Holstebro som vi har for vane at spille meget tætte kampe mod. Vi håber derfor at kunne arbejde videre med de gode elementer som lykkes i seneste kamp, dog med en meget ydmyg tilgang.

Vi ved at træerne ikke vokser ind i himlen, og vi skal bare nyde at vi fik en skøn sejr, men samtidig minde os selv om at det er hårdt arbejde der bragte os i en position til at tage en sejr. Derfor har den seneste uge også stået på hårdt arbejde, vi ved at vi skal knokle for at få vores forsvar op at stå igen. Dernæst er det vigtigt at vi igen er klar til at alle er klar til at byde ind offensivt. Dette har været en af kendetegnene på det spil vi har leveret i denne sæson, hvor der generelt har været en større mængde spillere der har budt ind, hvilket i høj grad klæder et ungt kollektiv som vores.

Søndag bliver også et gensyn med Sophie Moth og Melina Kristensen der i sidste sæson spillede i den grønne trøje hos os. Derudover er Holstebro som altid drevet af en stor fysik og et aggressivt forsvar.

For vores eget vedkommende glæder vi os igen til at spille på hjemmebane og håber at kan nyde godt af den opbakning vi har fået de seneste gange på hjemmebane. Ligeledes skal vi igen alle sammen komme med stor vilje og mod til at afgøre situationer. Vi skal gå ind med troen på os selv, vi har det som regel altid godt med Holstebro og føler vi står godt til dem. Det bliver vigtig vi kommer med noget af den fart og den speed vi ved det kræves for at skabe gode chancer.

Vi er klar til kamp.

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test