Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborgs Ligakvinder spiller uafgjort i sidste testkamp

Webredaktør, udgivet d. 18. august, 2021

Referat Silkeborg-Voel – Skanderborg Håndbold 29-29 (12-17)

I en fyldt Ry Hal D spillede Skanderborgs Ligakvinder uafgjort mod Silkeborg-Voel i den sidste træningskamp inden turneringsstart. Skanderborg fik ellers en rigtig god start på kampen, og slutfasen kunne have endt med en sejr til begge hold:

Resultatet af aftenens kamp er isoleret set godkendt, men vi sidder tilbage med en følelse af, at vi havde mere at give af. Defensivt gav vi for mange mål væk i situationer, hvor vi normalt forsvarer os bedre. Dog skal angrebet igen have ros, og det skal vores returløb i høj grad også. Det har været et stort fokus, og vi fik hele kampen igennem løst returløbet helt, som vi gerne ville. Det tager vi med os videre” siger træner Peter Jagd.

I weekenden tager Ligakvinderne på træningslejr på Mors, hvor de sidste forberedelser inden sæsonstarten går i gang. Første gældende kamp er onsdag d. 25. august kl. 19:00 i Santander Cup’ens 1/8-dels finale mod København Håndbold. Tirsdag d. 31. august kl. 19:00 venter Nykøbing F. Håndbold i sæsonens første kamp i Bambusa Kvindeligaen. Begge kampe er på hjemmebane på Fælleden.

Website Security Test