Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Sæsonens første kamp i Bambusa Kvindeligaen

Webredaktør, udgivet d. 30. august, 2021

Optakt Bambusa Kvindeligaen, ­Skanderborg Håndbold – Nykøbing Falster i Fælledhallen Tirsdag 31/8 kl. 19.00

Tirsdag aften går Bambusa Kvindeligaen for alvor i gang, når Nykøbing Falster Håndbold besøger Fælleden. Vi tyvstartede i onsdags, sæsonen med en pokalkamp på hjemmebane mod København Håndbold. Det var helt fantastisk at få lov at spille håndbold for tilskuere igen og derfor glæder vi os naturligvis helt enormt til det går løs igen tirsdag.

For Skanderborgs kvindeligahold er det fjerde sæson i træk at den står på liga håndbold, og det afføder en helt enorm stolthed. Vi glæder os, men er altid ydmyg og ved hvor vi kommer fra. Derfor må det heller aldrig blive en sovepude at vi efterhånden har fået fat i den bedste række. Vi arbejder hver eneste dag på at udvikle os og blive bedre.

 NFH er som altid garant for en af ligaens absolut bedste kontrafaser anført af Mulle. Det bliver derfor vigtigt for os at være effektive i vores angrebsspil, for at give os selv chancen for at komme på plads i forsvaret. Derudover skal vi holde et vågent øje med Johanna Westberg der for alvor er ved at genfinde hendes meget høje niveau. Vi skal derfor være klar til at dække godt op og give vores målvogtere gode betingelser for at levere en god kamp.  Vi går en tid i møde med mange spændende kampe. Det bliver derfor vigtigt vi bliver ved med at jagte stabilitet, dernæst skal vi mod NFH være klar til at komme med alt det vi har, i en hel kamp.

Vi ser frem til kampen og håber på god opbakning på lægterne. Entré 50,- kr. for voksne over 15 år, købes i døren.

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test