Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Marginalerne var ikke med os …..

Webredaktør, udgivet d. 26. april, 2021

Referat Skanderborg – Skjern 27-29 (15-14)

Søndagens kamp mod Skjern blev en kamp på marginaler – og til slut var de bestemt ikke med os.

Det var 3. kamp i slutspillet – og vi tabte på hjemmebane til det andet grønne hold i ligaen med 27-29 efter en føring på 15-14 ved pausen.

For begge hold var det afgørende at komme videre i point-jagten på TTH Holstebro og Aalborg Håndbold. Vi havde 2 point inden kampen og Skjern var uden. Begge hold ligger efter 3. runde således med 2 point, og der er 3 kampe tilbage. Muligheden for at overhale TTH Holstebro skal nu forfølges.

Til søndagens TV-kamp var vi uden Marcus Mørk og Thomas Sommer Arnoldsen – og de kunne begge have betydet noget for marginalerne.

Vi fik den bedste start på kampen, og med fejende flot spil var vi i front i de første 15 minutter og førte med 5 mål – men så kom de første 2 af vores i alt 5 udvisninger, og det bragte Skjern tilbage i kampen. De kom på lige ved 14-14, inden vi sluttede scoringen til føring 15-14 ved pausen.

Flot spil de første 15 minutter, men ikke så rytmisk i de sidste 15 minutter af denne halvleg.

I anden halvleg tog Skjern mere og mere over, og fra lige 18-18 kom de i front, men aldrig med mere end 2 mål, og vi kom hele tiden tilbage.

Vi fik i forhold til TTH-kampen stabiliseret os rigtig godt i forsvaret, hvor vi havde fint fat, men i angrebet kneb det mere og mere med at komme til afslutninger. I denne halvleg var det også Skjern, som stod bedst i målmandsduellen.

Arkivfoto: Ole Nielsen

Til sidst havde vi 2 afslutninger på stolperne, og måtte notere et nederlag efter marginalernes kamp.

I perioder var der rigtig meget gang i snakken fra udskiftningsbænken, og det må dommerne tage deres del i, da flere kendelser var meget tæt på tvivlsomme. 5 udvisninger til os og kun 2 til Skjern var ikke det billede, vi alle så på efter kampen.

De 27 mål blev scoret af Cornelius Kragh og Morten Balling med hver 6, Mathias Bitsch og Mike Haack hver 4, Lars Skaarup og Mads Kalstrup hver 2, Nikolaj A. Nielsen,  Kristian Bonefeld og Salah Boutaf  hver 1.

Jens Christensen, formand

Website Security Test