Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborg vinder første kamp i kvalifikationsspillet

Webredaktør, udgivet d. 28. marts, 2021

Referat 1. Kvalspilskamp Skanderborg Håndbold – Randers HK 25-22 (12-12)

Søndag eftermiddag åbnede Skanderborgs Ligakvinder kvalifikationsspillet. Det gjorde de med en flot sejr over Randers HK på hjemmebane i en helt tæt kamp:

Jeg synes ikke, vi spillede nogen prangende 1. halvleg. Vi var med til 12-12 til pause, og det havde vi nok været glade for inden kampen, men vi havde en fornemmelse af, at vi havde meget mere at give af. Vi fandt ikke den højde, vi gerne ville defensivt: Nogle gange for fladt i dueller og andre gange for højt i situationer, vi ikke behøvede tage højde på. Angrebsmæssigt fik vi spillet nogle flotte angreb, men fik ikke nok ud af vores chancer. Der var med andre ord virkelig mulighed for at forbedre os.

Og det gjorde vi. Hvilken 2. halvleg vi fik spillet! Vi fik justeret vores forsvar, hvor vi begik meget få graverende fejl. Angrebsmæssigt fik vi fortsat skabt gode chancer, men var meget dygtigere da bolden skulle sættes i målet. Kampen var tæt hele vejen, men vi holdt hovedet koldt, og selv i den afgørende fase holdt vi fast i dét, vi havde aftalt på forhånd. Virkelig en flot spillet kamp!

Nu kan vi nyde en meget velfortjent fridag i morgen, men så begynder vi at stille skarpt igen. Vi har leveret en meget flot præstation, men arbejdet er langt fra færdigt. Vi gør nemlig klar til at lave endnu en god indsats mod Ajax København om et par uger.” siger træner Peter Jagd.

Næste kamp i kvalifikationsspillet spilles på udebane mod Ajax København. Det er lørdag d. 10. april kl. 14:00.

Skanderborgs målscorere: Sofia Deen 9, Stine Kristensen 4, Stine Baun 3, Sarah Stougaard 2, Emilie Bech 1, Lotte Vestergaard 1, Emilie Ytting 1, Katrine Larson 1, Alberte Ebler 1, Thilde Boesen 1 og Emma Ernst 1.

Website Security Test