Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt mod Randers HK

Webredaktør, udgivet d. 2. marts, 2021

Optakt Bambusa Kvindeligaen Randers HK – Skanderborg Håndbold 3/3 i Arena Randers, Multi hal kl. 18:30

Onsdag aften venter endnu en kamp når vi drager til Randers, og blandt andet møder den tidligere Skanderborg profil Sidsel Mejlvang, samt de to tidligere SHEA-spillere Nicoline Olsen og Mia Møller.

Vi plejer at spille utroligt tætte kampe mod Randers og vores seneste møde var absolut ingen undtagelse, efter at have nede med 4 mål midt i 2. halvleg afgjorde en velspillede Sophie Moth kampen med en scoring fra eget mål i aller sidste sekund.

Vi glæder os derfor meget til kampen onsdag og håber på endnu engang at få en intens og spændende kamp. Vi har det seneste stykke tid præsteret på et ustabilt niveau og når det efterhånden er længe siden man som hold har fået lov at stå på bænkene og synge “hvem var det der vandt i dag” er det klart der kan snige sig en usikkerhed ind. Det er derfor et kæmpe fokus punkt for os at arbejde mod et mere stabilt niveau, hvor vi får mindsket udfaldene og hjælper hinanden kollektivt videre.

Randers har efter jul præsteret flot og har i flere kampe presset topholdene langt hen i kampene. Dog har de også haft nogle kampe med svingede niveau og det skal vi være klar til at udnytte hvis muligheden byder sig. Derudover gælder det om særligt at få styr på trioen med Mai Kragballe, Sidsel Mejlvang og Kristin Thorleifsdottir der fører an på Randers mandskabet.

Vi må gå ind med troen på at vi kan presse Randers hvis vi alle leverer på et højt niveau. Med et enkelt point vil vi definitivt kunne sikre os mod direkte nedrykning hvilket naturligt har været et stort mål for os hele sæsonen.

Vi glæder og til kampen og vil vise at vi er stolte over at trække den grønne trøje over hovedet.

/ Jeppe Vestergaard

Website Security Test