Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Mike Haack – 100 kamps jubilar …..

Webredaktør, udgivet d. 4. marts, 2021

Det rigtige lop

Hvad er det rigtige lop for højre fløj Mike Haack.

Det er et emne, der fylder mellem Assistenttræner Kenneth Jørgensen og Mike Haack.

Vi så det senest ved det sidste og afgørende mål mod SønderjyskE – mål nr. 28, som blev sat ind af Mike Haack, netop med et lop.

Arkivfotos: Ole Nielsen

Og det var det rigtige lop siger Mike Haack i forbindelse med en lille snak, forud for hans 100 kamps jubilæum i lørdagens kamp mod Lemvig-Thyborøn.

Det lop, der bliver udført så oprejst som muligt – og ikke halvt liggende fra lavt leje, som Mike Haack også kan levere fra hans sikre plads på højre fløj – det er det rigtige.

Mike Haack er 24 år og har i alt været i Skanderborg i 7 år. Startende med 2 år på SHEA – derefter 2 år i TMS Ringsted, og de seneste 5 sæsoner på højre fløj i Skanderborg Håndbold, som lige p.t ligger på en 5. plads i HTH Herreligaen.

Mikes store drøm er et udlandseventyr på et tidspunkt.

Mike kommer fra en rigtig håndbold-familie i Køge, og hvor bror Patrik og far Dan samt andre nære familiemedlemmer så vidt muligt følger med på sidelinjen til alle kampe. Det er derfor glædeligt for dem, at så mange af Skanderborg kampe er på TV, når de nu ikke kan komme i hallerne. Mike bor midt i Skanderborg sammen med kæresten Sidnie Sperber Lensbak, som på 3. år studerer til lærergerningen i Århus.

Mike har udover håndbolden en dejlig variation i hverdagen med et tilkaldejob på Sølund – et sted som han er rigtig glad for at veksle med. Begejstringen over Skanderborg er stor, og især tilgangen af de unge spillere på holdet – dem som enten har været eller stadig går på SHEA.

Klubbens tilgang til håndbolden – træningen såvel fysisk som mental samt styrketræningen – gør, at det er rigtig fedt at være i Skanderborg. Den træning vi alle får glæde af, er rigtig god.

I dag deler Mike pladsen på højre fløj med stortalentet Hákun Teigum. For 2 år siden var det Mike, der stod i ventepositionen og hvor det var svenske Jonas Samuelsson, der bød ind først, men hvor Mike Haack hele tiden var klar, og kunne gå ind og supplere og tage over i kampene.

Stort Til Lykke til Mike Haack med 100 kamps jubilæet og dermed nyeste medlem af Skanderborg Håndbold Klub 100.

Website Security Test