Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Vi er synlige i mørket

Webredaktør, udgivet d. 16. februar, 2021

Vinteren er en mørk tid og særlig i denne Corona tid, hvor alting synes mere dystert, er det glædeligt at vi alligevel kan være med – og viser os meget frem.

Torsdag den 18. februar er vi igen på banen i HTH Herreligaen, når Mors-Thy kommer på besøg.

Igen en kamp som TV 2 Sport har valgt at vise. Kampstart kl. 20.00 og med optakt fra kl. 19.30.

Når vi ser på antallet af TV-kampe pr. hold, er vi virkelig rykket frem i første række, og er i denne sæson indtil nu det mandskab, der har været vist mest på TV 2 og TV 2 Sport.

Når kampen på torsdag og efterfølgende udekampen mod SønderjyskE den 25. februar er spillet, har vi således været på TV 2 i alt 14 gange i denne sæson.

Så når vi ikke må byde indenfor i Orangeriet til vores kampe, er det glædeligt at vi kan komme ud i jeres stuer og vise os frem.

Andre steder vi er synlige, er på de statistikker, som hver uge danner Rundens hold på Livescore. Det er en tjeneste, som Divisionsforeningen ved hjælp af loggere til alle kampe, danner efter hver spillerunde.

Efter den 20. spillerunde har vi igen en spiller på Rundens hold, nemlig Thomas Sommer Arnoldsen, som med sine 8 scoringer og 3 assist i sidste udekamp mod Ribe-Esbjerg, har fået plads på holdet.

Tidligere i denne sæson har også Mike Haack, Lars Skaarup, Morten Balling og Cornelius Kragh været på rundens hold.

Jens Christensen

Website Security Test