Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

««

Skanderborg tilbage på ret kurs

Webredaktør, udgivet d. 11. februar, 2021

Referat Skanderborg Håndbold – Holstebro Håndbold 26-28 (15-14)

Onsdag aften tabte Skanderborgs Ligakvinder desværre på hjemmebane til Holstebro Håndbold. Selvom det derfor blev til 0 point, er der alligevel mange positive ting at tage med videre:

Efter en hård periode er vi nu tilbage på ret kurs. Vi har længe været et helt andet hold, end det vi var i efteråret – men nu er vi tilbage! Godt nok tabte vi i aften, og det er vi aldrig glade for, men præstationen var på et helt andet niveau, end den længe har været. Det er lidt kedeligt at sige, at det var de berømte marginaler der afgjorde det, men det var det virkelig: I slutfasen brændte vi flere 100% chancer, oven i at Holstebro flere gange scorede via en parade.

Nu skal vi i gang med den dybere analyse og evaluering af kampen, men umiddelbart er der rigtig mange positive ting at tage med. F.eks. holdt vi os nede på 6 tekniske fejl, og det er i sig selv et flot skridt i den rigtige retning. Vi fik hele vejen holdt os til konceptet, og selvom det ikke gav point i dag, så er jeg sikker på, at det betaler sig på den lange bane” siger træner Peter Jagd.

Næste uge skal Skanderborgs Ligakvinder onsdag på en længere udebanetur til København. Her venter Ajax København i en svær opgave – men en opgave der kan løses, hvis Skanderborg kan finde samme flotte præstation frem som i dag.

Skanderborgs målscorere: Sofia Deen 8, Emilie Bech 5, Emma Ernst 5, Emilie Ytting 4, Stine Baun 2, Stine Kristensen 1 og Lotte Vestergaard 1.

Website Security Test