Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt SønderjyskE

Webredaktør, udgivet d. 24. februar, 2021

Formstærke mandskaber mødes …….

Det er 2 formstærke mandskaber der mødes torsdag aften kl. 20.00, når SønderjyskE inviterer indenfor i Broager Sparekasse Arena til opgøret mod Skanderborg, som vises på TV 2 Sport.

SønderjyskE har regnet på tallene for de sidste 11 kampe, hvor de har vundet de 10 af slagsen. Det betyder at holdet dermed er det mest formstærke af alle mandskaber og ligger over GOG i tabellen.

Vi kommer også til kampen med en vis stabilitet med 5 sejre i de sidste 5 kampe – og en placering lige under Sønderjyske, som ligger på 5. pladsen med 25 point, hvor vi indtager 6. pladsen med 24 point.

Vinderen af denne kamp kan ”næsten” helt sikkert betragte sig som deltager i slutspillet.

Med Jan Pytlick i spidsen er det et meget stærkt og stabilt mandskab vi møder – og hvor især deres forsvarsspil er meget solidt, og svært at bryde igennem. Kristian Dahl Pedersen og Josip Cavar i målet er mange gange kampafgørende bagved et forsvar med den tidligere Skanderborg spiller Frederik Ladefoged som omdrejningspunkt.

Foto: Ole Nielsen

I angrebet har Thomas Mogensen efterhånden fået tilført SønderjyskE nye facetter og hans betydning for holdet vokser for hver kamp, men hvor også Tobias Møller og nytilkomne Morten Bjørnshauge er spillere, der betyder meget. Franske Noah Gaudin viser også ind imellem nogle fantastiske og uberegnelige præstationer i sine afslutninger.

På vort eget mandskab er der i skrivende stund ingen skader. Kristoffer Laursen er tilbage på holdkortet, men kom ikke ind i opgøret mod Mors-Thy, hvor Salah Boutaf igen viste sin store udvikling i målet.

Foto: Ole Nielsen

Det drejer sig igen om at hænge godt sammen i forsvaret med nødvendig bevægelighed, og så få alle mulighederne i angrebet til at fungere, som de har gjort det så godt i en række af de tidligere kampe – men hvor vi skylder lidt fra sidste kamp mod Mors-Thy.

Foto: Ole Nielsen

Det første opgør mellem de 2 hold endte med en vanvittig 1 måls sejr i Skanderborg, hvor Nikolaj A. Nielsen efter et frikast i sidste sekund sikrede os sejren på 32-31.

Jens Christensen

Website Security Test