Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Odense Håndbold

Webredaktør, udgivet d. 1. februar, 2021

Optakt Odense Håndbold – Skanderborg Håndbold, tirsdag d. 2/2 kl 18:30 i Sydbank Arena

Tirsdag aften venter den sidste i rækken af absolutte tophold, når vi skal en tur til Odense.

Vi har allerede mødt Odense to gange i denne sæson, vi mødte nemlig Odense første gang i Santander Cup og derefter i ligaen kort tid efter. I den første kamp fik vi en stor røvfuld, men formåede i den anden kamp at præstere på et helt andet niveau og var tæt på at få et enkelt point med fra opgøret.

Det er dog langt fra point det handler om for os tirsdag aften. Vi har ikke ramt det niveau vi havde håbet efter jul, og særligt de to sidste kampe har været meget meget langt fra det vi ønsker at præstere og vise.

Selvom vi har mødt to meget stærke mandskaber har vi leveret på et niveau vi ikke selv mener vi kan være bekendt. Vi har derfor et kæmpe stykke arbejde foran os i forhold til at løfte vores spil og moral. Det starter tirsdag i Odense, og selvom vi møder endnu et tophold fyldt med verdensstjerner er vi nød til at steppe op og være parate til at kæmpe. Det handler for os om at finde rytme, spille mere frigjort og være klar til at kæmpe i 60 minutter.

Odense har startet 2021 utrolig flot og har både i Champignons League og i den danske liga præsteret flotte resultater. Odense hentede i julepausen landsholdsprofilen Mia Rej til og dette har absolut ikke gjort holdet dårligere. Derudover har de for alvor fået den hollandske verdensstjerne Louis Abbingh i gang. Det bliver derfor en kolossal udfordring der venter tirsdag, men vi er enormt opsatte på at det vi har leveret de seneste kampe ikke er det vi står for som hold.

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test