Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Flot fokus på omstillinger i 5 måls sejr over Ribe-Esbjerg

Webredaktør, udgivet d. 10. februar, 2021

Referat Ribe-Esbjerg – Skanderborg Håndbold 29-34 (15-16)

Vi har fortsat et godt tag på Ribe-Esbjerg, hvor vi ikke har tabt i de sidste 6 opgør. Denne gang blev det til en forholdsvis sikker sejr på 34-29 efter føring på 16-15 ved pausen.

Sejren blev, som imod Aalborg, cementeret i de sidste 10 minutter af kampen.

Det var en helt lige start, og hvor vi især blev holdt helt inde i kampen af Salah Boutaf i målet, og Cornelius Kragh, som virkelig var i afslutningshumør.

Arkivfoto: Ole Nielsen

Vi kom afgørende foran efter 20 minutter i 1. halvleg, og nåede op på en 4 måls føring ved 15-11, men så kom Ribe-Esbjerg med hurtige afslutninger, og vi måtte nøjes med en føring på 1 mål ved pausen.

Igennem hele kampen lykkedes vi hele tiden med at være klar på deres omstillinger i forsvaret, hvor der blev vekslet mellem deres 5-1 og 6-0 forsvar.

Det lige spil fortsatte i starten af 2. halvleg, hvor Ribe-Esbjerg en enkelt gang var foran med 1 mål, men fra det 50. minut trak vi for alvor fra, og førte en overgang med hele 6 mål – og endte altså med en sikker sejr på 34-29.

Nick Rasmussen glædede sig især over, at vi på vores kontraspil virkelig lykkedes. Hele bagkæden bød sig godt til – med en storspillende Thomas Arnoldsen som topscorer med 8 mål. Og med et mandskab, hvor der på holdkortet er et tydeligt aftryk af de unge spillere fra SHEA, virker det lovende før de sidste 5 kampe i grundspillet.

Vi rykkede med sejren op på 5. pladsen med 22 point, men har SønderjyskE og Skjern lige efter med 1 og 2 færre spillede kampe. Det bliver tæt til det sidste.

De 34 mål blev scoret af Thomas Sommer Arnoldsen 8, Cornelius Kragh 6, Lars Skaarup 5, Mathias Bitsch 4, Marcus Mørk 3, Hákun Teigum, Kristian Bonefeld og Morten Balling alle 2, Nikolaj A. Nielsen og Mike Haack hver 1 mål.

Arkivfoto: Ole Nielsen

Hos hjemmeholdet var det Runar Karason der toppede med 7 scoringer.

Efter onsdagens udekamp spiller vi igen på hjemmebane torsdag den 18. februar kl. 20.00 mod Mors-Thy – en kamp der også vises på TV 2 Sport.

Jens Christensen

Website Security Test