Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Pressemeddelelse Emilie Bech

Webredaktør, udgivet d. 11. januar, 2021

Emilie Bech fortsætter i grønt

Emilie Bech er også i den kommende sæson at finde i  Skanderborg Håndbold. Bech kom inden denne sæson tilbage til Skanderborg håndbold efter en enkelt sæson i 1. Division. Bech har indtil nu præsteret rigtig flot og taget springet til ligahåndbolden rigtig godt. Vi forventer os derfor meget mere af Bech i de kommende år.  

Trænerteamet udtaler:
”Vi er enormt glade for at Bech bliver endnu en sæson og fortsætter det arbejde vi har påbegyndt. Bech har virkelig taget springet fra 1. Division til ligaen flot, og vi forventer os meget mere af hende det næste halvandet år. Bech har åbnet sæsonen med flotte scoringsprocenter og arbejder hele tiden hårdt på at blive bedre i begge ender. Det er dejlig at Bech har lyst til at fortsætte og hun passer rigtig godt ind i den måde vi gerne vil spille håndbold på”

Bech begrunder selv valget for at blive endnu en sæson i Skanderborg:

”Da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at fortsætte en sæson mere, var jeg egentlig ikke i tvivl. Jeg har været utrolig glad for den tillid både Jeppe og Peter har vist mig, og den rolle jeg har på holdet. Jeg synes, at Skanderborg er et godt sted for mig at fortsætte min udvikling. Samtidig er jeg rigtig glad for hele setuppet og alle pigerne på holdet, så jeg glæder mig bare til at arbejde videre”.

Vi ser frem til endnu en sæson med Emilie Bech!

Website Security Test