Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt til Viborg ude

Webredaktør, udgivet d. 26. januar, 2021

Optakt Bambusa Kvindeligaen, Viborg HK – Skanderborg Håndbold, onsdag den 27. januar kl. 19:00 i Vibocold Arena

Onsdag aften venter endnu et opgør i Bambusa Kvindeligaen når vi besøger Viborg HK og derfor også flere tidligere Skanderborg piger. Vi ser meget frem til at gå på gulvet, og har efter vores sidste kamp i den grad noget vi gerne vil revanche, både på vores spil og vores udtryk.

Viborg HK har i denne sæson præsteret flot, og ligger helt i toppen af ligaen og kæmper med Odense og Esbjerg om første pladsen.  De må derfor absolut regnes for en af medalje favoritterne i denne sæson.

Viborg HK kommer som altid med en utrolig fart i kontrafasen og det handler om for os at komme hjem og modstå det tryk og den fysisk de kommer med. Dernæst skal vi defensivt som altid holde et vågnet øje med tidligere Skanderborg spiller Kristina Jørgensen.

Det bliver en kæmpe udfordring for os onsdag aften, og vi får det uden tvivl enorm svært i begge ender af banen. Vi skal forsøge at forsvare det vi står for som hold og spille disciplineret.

Vi har i de seneste kampe desværre ikke rigtig ramt det niveau vi har ønsket, og derfor skal vi arbejde hårdt på igen at finde mere og mere sammen som et hold. Vi er måske underdogs til kampen, men vi skal tvinge Viborg HK til at præstere og levere en god indsats.  

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test