Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Team Esbjerg

Webredaktør, udgivet d. 29. januar, 2021

Optakt Bambusa Kvindeligaen, Skanderborg Håndbold – Team Esbjerg, lørdag d. 30. jan i Fælledhallen

Lørdag eftermiddag venter en af de kampe man altid ser meget frem til når et stjernespækket Team Esbjerg mandskab, der senest viste sin store styrke med flere flotte resultater i Champions League kommer på besøg. Team Esbjerg der ligeledes er en del af topstriden i den danske liga, er ubesejret, hvilket må siges også er en imponerende bedrift, taget deres program med Champignons League, i betragtning.

Team Esbjerg har været hårdt ramt af skader i denne sæson, men det siger en del om deres styrke at de i efteråret kunne hente den spanske stjerne Nerea Pena.

Det bliver en sindssygt svær opgave der venter os, men samtidig glæder vi os helt enormt til at møde et klasse mandskab. Selvom måltavlen ikke så sådan ud, fik vi i dele af kampen mod Viborg i onsdags, kæmpet flot. Det bliver en nødvendighed at gøre det i endnu flere minutter lørdag.

Vi har brug for alle stempler ind og er klar til at levere en stærk indsats. Dernæst skal vi stadig forsøge at finde mere ind i det spil vi leverede i efteråret, som vi desværre ikke er lykkes med på denne side af jul. Det bliver sindssygt vigtigt igen er klar til at fighte hvis vi skal kunne modstå det internationale tryk Team Esbjerg kommer med. Mod Viborg lukker vi alt alt for mange mål ind, og det tal er vi nød til at forsøge at reducere, hvis det ikke skal blive en hård oplevelse lørdag mod Esbjerg.

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test