Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Løbet ned i Viborg

Webredaktør, udgivet d. 28. januar, 2021

Referat Viborg HK – Skanderborg Håndbold 41-19 (20-12)

Skanderborgs Ligakvinder led onsdag aften et stort nederlag i Viborg. Selvom udeholdet hang fint på i 1. halvleg, kunne Viborg gå til pause med en 8-måls føring. 2. halvleg blev ikke bedre, hvor Skanderborg kun formåede at komme på måltavlen 7 gange, og Viborg i den anden ende rundede 40 scoringer.

Vi vidste, at det ville blive en svær opgave, og det blev det. Vi havde forsøgt at forberede os på, hvordan de ville løbe hurtigt med et stort skudtryk ned i midten, men desværre uden held. Den umiddelbare registrering siger, at vi lukkede 19 mål ind i returløbet, og det er selvsagt alt, alt for mange.

Til gengæld lykkes vi i mange situationer i vores stationære forsvar. Vi havde en del, vi gerne ville rette op på fra i onsdags mod Vendsyssel, og mange af de ting, fik vi steppet op på: Hårdere opbakninger, større aggressivitet i midten og ikke mindst flere frikast.

Nu har vi kort tid til at forberede os på endnu et verdensklassehold. Sidst vi mødte Team Esbjerg var vi dog tæt på at komme derfra med point, og vi håber selvfølgelig at kunne udfordre dem i samme grad igen, om end det virkelig kræver en god indsats” siger træner Peter Jagd.

Det er altså på lørdag d. 30. januar kl. 15:00 at Skanderborg på hjemmebane møder de forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg.

Skanderborgs målscorere: Sofia Deen 5, Stine Kristensen 4, Emilie Ytting 3, Emilie Bech 3, Sarah Stougaard 2, Mathilde Storgaard 1 og Stine Baun 1.

Website Security Test