Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt TTH Holstebro

Webredaktør, udgivet d. 16. december, 2020

De har selvtilliden – vi skal finde den igen

Når Skanderborg løber på banen til sidste hjemmekamp inden jul på torsdag kl. 20:00 mod TTH Holstebro, møder vi et mandskab med maser af selvtillid og stabilitet.

Senest fik holdet en arbejdssejr på 32-29 over SønderjyskE, hvilket betyder at morgendagens modstander lige nu ligger nr. 3 i HTH Herreligaen blot 1 point efter Aalborg på 2. plads og med GOG som nr. 1.

Nick Rasmussen er helt klar over at TTH er et mandskab, som har masser af selvtillid, men også en stor stabilitet som sikrer at holdet altid leverer.

Netop stabilitet er kendetegnet for mandskabet og klubben, som har sammensat et hold med masser af kendte spillere, der over en årrække har været med til at sikre denne stabilitet.

Spillere som Aron Mensing, Christoffer Cichosz, Magnus Bramming, Allan Damgård og Jonas Purup er blandt TTH kendingene.

Den nye bagspiller på holdet, Johan Meklenborg, udgik i deres seneste kamp mod SønderjyskE med en skade, ligesom Sebastian Frandsen i målet har været ude i de sidste kampe med en skade.

Vi har en revanche til gode efter vores sidste møde med TTH i semifinalekampen i Santander Cup, hvor vi tabte med 1 mål.

For os gælder det om at komme tilbage til det der tidligere har kendetegnet vores hold, nemlig stabilitet i angrebsspillet. De mange tekniske fejl skal væk og vores godt kæmpende forsvar skal ligeledes genfindes.

Vi forventer at stille med uændret mandskab ift. kampen mod TMS, der desværre endte med et nederlag på 3 mål og en fortsat placering som nr. 9, hvilket er pladsen udenfor Top 8, som stadig er målet for holdet og klubben.

Kampen spilles uden tilskuere, men med TV 2 Sport på sidelinjen, således kan kampen følges fra kl. 20:00 torsdag aften.

Vores sidste kamp inden julepausen er d. 22. december kl. 20:30 på udebane mod KIF Kolding.

Jens Christensen

Website Security Test