Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Skjern – Santander Cup kvartfinale

Webredaktør, udgivet d. 11. november, 2020

En regulær ydmygelse for åben skærm

Kampen Mortensaften i Skjern, i Santander Cup Kvartfinalen, blev frit fald for åben skærm.

Inden kampen havde Nick Rasmussen betegnet kampen mod Skjern Håndbold, som en rigtig knald eller fald kamp, men det ente med at blive en ydmygende affære. En kamp og et udtryk vi ikke har vist for åben skærm de sidste mange år.

TV kommentatorerne fa TV 2 Sport var helt enige i at udtrykket ikke var i orden. Det hold, som normalt er garant for flot fight og spændende kampe, faldt fuldstændig igennem. Specielt de toneangivende spillere manglede skarphed og faldt sammen med resten af holdet.

Kampen endte 38-25, efter at Skjern førte ved pausen med hele 22-14. Resultatet betyder at vi dermed er udelukket for deltagelse i Final4, som ellers var målet, så vi for tredje år i streg kunne være en del af det fine selskab.

Forsvaret som ellers er vores sikre kort, hang slet ikke sammen, hvilket gav Salah Boutaf meget svære arbejdsforhold, da forsvaret foran ham smuldrede, hvilket resulterede i at bl.a. Jonas Tidemand let kunne finde plads til at modtage indspil og score sikkert hver gang. Debutmålmanden Andreas Haagen blev også bragt i spil, desværre uden den store effekt.

I angrebet var det ikke rart at se de etablerede spillere præstere så ideforladt og forudsigeligt i afslutningerne.

Efter en rigtig dårlig 1. halvleg førte Skjern ved pausen med 8 mål. Fra starten af 2. halvleg skete der dog noget, da vi kom ud med et helt andet og positivt udtryk. Forsvaret tog fra, Salah havde redninger og hjemmeholdet fejlede. Efter 10 min. Spil, havde vi scoret 6 gange, mod Skjerns ene mål og vi var igen med i kampen og blot bagud med 3 mål. Skjern tog naturligt en time -out og kom herefter tilbage på sporet, med sikkert forsvarsspil, gode kontraangreb og vores angreb faldt desværre tilbage til det ideforladte og vi taber resten af halvlegen med 15-5, så slutfacit blev 38-25.

Alle vores unge spillere kom på banen i denne kamp, og det var også her vi fandt lyspunkterne, da det var Thomas Arnoldsen og Hákun Teigum, som de eneste, der nåede over 3,00 i MEP i statistiksystemet.

Vores 25 mål blev scoret af: Morten Balling 6 (4), Hákun Teigum 5, Lars Skårup 4, Thomas Arnoldsen 3, Nikolai A Nielsen 2, Kristian Bonefeld, Mads Kalstrup, Magnus Haubro, Cornelius Kragh og Mathias Bitsch alle 1 mål.

Jens Christensen

Website Security Test