Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Bjerringbro-Silkeborg

Webredaktør, udgivet d. 26. november, 2020

Vi skal løfte os på alle parametre.

Fredagens udekamp i Jysk Arena, Silkeborg mod BSH er en af de sværere opgaver for vores mandskab, som senest var i kamp mod Århus Håndbold og tabte med 7 mål.

BSH kommer til kampen med en frisk og flot sejr i TV-kampen tirsdag mod Skjern, som blev vundet med 32-26. Senest havde begge mandskaber leveret resultater, som de ikke kunne være tilfredse med, men BSH viste at de var tilbage på sporet igen, og rykkede op på 3. pladsen i HTH Herreligaen.

Nick Rasmussen ser fredagens modstander som én af de absolutte topklubber i dansk herre håndbold gennem de sidste 6-8 år. Mandskabet, klubbens set-up og rammer er helt klart til et tophold og med den tidligere træner fra Skanderborg Peter Bredsdorff Larsen i spidsen, har de også præsteret på et højt niveau.

Holdet virker bedre og bedre i denne sæson, hvis man ser bort fra deres præstation mod f.eks. Fredericia. Deres forsvar er blevet styrket med tilgangen af Alexander Lynggaard og Rene Toft Hansen og i angrebet finder vi en spiller i europæisk særklasse; Sebastian Skube og deres egen avl på højre back, landsholdsspilleren Nicolaj Øris med et af de skarpeste stående skud fra denne position.

I sejren over Skjern var deres nye højre fløj Aksel Horgen, også en oplevelse med 10 scoringer på 12 forsøg.

På vort eget mandskab, skal holdet og spillerne løfte sig på alle parametre, så det gode niveau mod GOG igen kan komme i spil. Der skal seriøse forbedringer til, for at nå op på et tilfredsstillende niveau i forsvar såvel som angreb.

Vi er inde i en periode med 4 nederlag på stribe. Den statistik er under pres i den kommende kamp mod BSH, men også i den følgende kamp tirsdag d. 01.12 mod Skjern Håndbold, som bliver sendt ud til hele Håndbold Danmark på TV 2 Sport.

Der er lidt tvivl om hvorvidt Nicolai A. Nielsen, som døjer med lidt knæ problemer, kan nå at blive klar, hvilket betyder mulig debut til Frederik Sommer Arnoldsen.

Jens Christensen

Website Security Test