Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Fredericia

Webredaktør, udgivet d. 30. oktober, 2020

Fredericia vandt slaget om Fæstningebyen.

Fredericias hjemmebane var stærk i sidste sæson, i denne skulle den første hjemmesejr først komme en torsdag aften i oktober og desværre var det os som var på besøg. Hjemmeholdet vandt kampen med 29-25 efter en føring ved pausen på 15-11.

Hjemmeholdet kom bedst fra start i 1. halvleg og kom foran med 3 mål inden vi kom ind i kampen og fik udlignet ved stillingen 9-9. Hjemmeholdet fik desværre også sluttet halvlegen bedst af og kom foran med 4 inden pausefløjt. Emil Tellerup i målet skal have stor ros med mange redninger og han hev en af de rigtig gode dage op af hatten. Kvaliteten i vores afslutninger kunne til gengæld også have været bedre.

Vi kom til mange gode afslutninger, men halvdelen af disse blev nuppet af den farverige målmand.

I vores forsvar havde vi godt fat i de meget dygtige Fredericia angribere og Kristoffer Laursen holdt godt trit med mange redninger, dog ikke så mange i de første 30 minutter.

I 2. halvleg fik vi noget bedre fat og i målet steppede Kristoffer Laursen også fint op, hvilket betød at vi kom på 20-20 og endda foran 21-20, inden Kristoffer Laursen i det 45. minut desværre måtte forlade banen. Han havde voldsomme smerter i sin fod, og blev efter kampen kørt på skadestuen til undersøgelse, som viste et brud på en tå.

Det gav udfordringer i et ellers solidt forsvar, men Fredericia sluttede bedst med 9 scoringer i det sidste kvarter og vandt dermed kampen med 29-25. Sidste sæsons udekamp mod Fredericia blev tabt med 5 mål.

Nick Rasmussen var igen fint tilfreds med vores forsvar og angrebsspillet var stort set uden tekniske fejl, men som nævnt var afslutningerne ikke tilstrækkelig skarpe. Ved stillingen 21-20 blev der specielt brændt et par 100% chancer, som gjorde at Fredericia igen kom tilbage i kampen og sluttede bedst.

Det solide forsvar og et angrebsspil med få fejl har været kendetegnet i denne start på sæsonen, hvor vi nu har 13 point, efter de 7 kampe vi har spillet i oktober – hvilket var halvdelen af de mulige point.

Vi ligger således på en 6. plads efter 11 kampe, Skjern på en 7. plads med samme antal point efter kun 9 kampe og Mors-Thy har efter 10 kampe også 13 point.

Vores 25 mål blev scoret af Morten Balling 6, Cornelius Kragh 5, Mathias Bitsch 4, Lars Skaarup 3, Thomas Arnoldsen, Mike Haack og Kristian Bonefeld hver 2, Mads Kalstrup 1 mål.

Jens Christensen

Website Security Test