Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Odense Håndbold

Webredaktør, udgivet d. 6. oktober, 2020

Optakt Bambusa Kvindeligaen, Skanderborg Håndbold – Odense, onsdag d. 7/10 kl. 20:30 i Fælledhallen

Onsdag aften brager det endelig igen løs på Fælleden med dobbeltstævne. Denne aften møder vi medaljeaspiranterne fra Odense håndbold. Odense har op til denne sæson skiftet mange spillere ud, men det har absolut ikke forringet kvaliteten på det fynske mandskab. Tilskuerne kan derfor onsdag aften glæde sig til at se mange både danske og internationale landsholdsspillere i aktion. Blandt verdensmester Louis Abbing er kommet til det fynske mandskab.  

For os bliver det dejligt at komme i kamp på hjemmebane igen oven på en uges landsholdspause. Det er allerede anden gang i denne sæson vi krydser klinger med Odense da vi mødte dem i Santander cup 1/8 finale i slutningen af august. Her tabte vi stort, og formående ikke at dæmme op for det tryk Odense gennem hele kampen kom med. For os er der gudskelov sket meget siden, og oven på vores fornemme præstation i Esbjerg håber jeg vi kan give publikum en anden oplevelse end sidst Odense var på besøg. Vi har dog stadig meget arbejde foran os i forhold til at spille holdet endnu tættere sammen og derfor skal vi også arbejde stenhårdt på dette onsdag aften. Vi vil kæmpe for at Odense ikke skal have det mindste foræret onsdag aften, og vil kæmpe helt vildt for at modstå det pres de kommer med.

Vi ved at vi mod topholdene rent defensivt kan stå fint imod hvis vi yder på 100 procent alle sammen og er opmærksomme på at give hinanden en god sikkerhed. Vi håber på en god opbakning på Fælled onsdag, og ser frem til at komme i kamp igen.

Vi ønsker Odense, dommerne og publikum en rigtig god kamp

Vi glæder os til at byde Odense velkommen i Fælledhallen, hvor vi pga. Covid-19 højst lukker 500 personer ind. Derfor gælder det ifølge officielle retningslinjer blandt andet, at kun hver anden stol må benyttes.

Kommer du? så husk at registrere dig på COVID-19 registreringslisten her:

Link: https://forms.gle/2BPppScatQTxMtwu6

Covid-19 retningslinjer i Fælledhallen: Husk at holde afstand ved køb af billetter og sprit af inden du går ind i hallen for at finde din plads i sektion A eller B, hurtigst muligt.

Publikum opfordres til at blive siddende på deres pladser under kampen og udvise ansvarlig opførsel før, under og efter kampen. Man må dog gerne gå på toilettet og handle i Salgsboden.

Køb drikkevarer inden at du sætter dig og hold god afstand i køen.

Publikum opfordres ligeledes til at forlade hallen hurtigst muligt efter kampen og rydde op efter sig, så ingen andre skal røre ved øl- og/eller kaffebæger, foldeklapper og kampprogrammer osv.

Gæster der udviser symptomer på Covid-19 bør ikke møde frem, eller forlade spillestedet straks man føler sig syg.

Vi anbefaler at downloade appén “Smittestop”

Husk at komme i god tid, så der ikke opstår for lang kø ved billetsalget.

Se retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen herhttps://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar?fbclid=IwAR1289X94CpbZsEEWRDBEXhvYhAUto0XvMpwVHpvr7k8kWi-OZD-G5TX7nM
I tilfælde af at der har været et udbrud af Covid-19 i hallen under en af vores kampe, vil vi gøre alt for at kontakte dig. Du kan dog for en sikkerheds skyld holde dig orienteret på vores hjemmeside.

Billet købes ved indgangen for 50,- kr. med kontanter eller MobilePay. Der udleveres et glas vin, vand/øl eller kop kaffe i salgsboden i hallen, ved fremvisning af billetten.

Publikum med billet til herrekampen kl. 18.15 har også adgang til kvindekampen, men skal pga. udluftning og afspritning, lige ud og strække benene, inden de kan komme ind igen. Der er free seating under kvindekampen i sektion A og B.

Når I forlader hallen efter kampen foregår det via den nærmeste nødudgang.

Dørene åbner hurtigst muligt efter afspritning efter herrernes kamp, dog senest kl. ca. 20.00. Vi ses i hallen.

Website Security Test