Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Fredericia Håndboldklub

Webredaktør, udgivet d. 28. oktober, 2020

Er der en hjemmebanefordel?

Fredericia Håndboldklub, FHK, har stolte traditioner i forhold til deres hjemmebane, den legendariske Fredericia Hal. Hallen er nu total moderniseret og bærer navnet thansen Arena, efter thansen er gået all-in på håndbolden i den stolte håndboldby.

Men er hjemmebanefordelen væk?

I sidste sæson havde Fredericia om nogen en hjemmebane som mange frygtede med de utrolig medlevende fans, FHK Ultras i ryggen. I denne sæson er det hidtil kun blevet til nederlag, men alligevel har holdet tilkæmpet sig vigtige point på udebane med 3 sejre over SønderjyskE, Ribe-Esbjerg HH og TMS Ringsted.

Der er ingen tvivl om at hjemmeholdet gerne vil have slået hul på denne statistik, når holdet torsdag aften møder vores herrer i en kamp, som bliver vist på TV 2 Sport kl. 20:00.

Hjemmeholdets mandskab er bestemt et hold der kan besejre mange i den danske Herrehåndboldliga, hvis man ser på dem spiller for spiller, har holdet kvalitet til en placering i top 8. Deres forstærkninger til denne sæson, i form af spillere som Nicolaj Nørager fra TMS Ringsted, Anders Kragh Martinussen fra Århus håndbold og Mishels Liaba fra Aalborg Håndbold, fortæller også noget om de ambitioner og den økonomi der ligger bag Fredericia.

Der er også på dette mandskab spillere som tidligere har haft den grønne Skanderborg trøje på, da både stregspillerne Rasmus Meyer Ejlersen og Kristian Stoklund, holdets topscorer, har spillet for os.

Vores egne kommer også med en frisk sejr i bagagen efter fredagens sejr over Lemvig-Thyborøn på 28-22, efter en især 2. halvleg der gav gode fornemmelser i forhold til morgendagens kamp. Der er ingen tvivl om at spillet skal fungere i begge halvlege hvis der skal point med hjem fra Fredericia.

I vores sejr over SønderjyskE var det bagspillerne der fik flest streger i målregnskabet, hvorimod streg- og fløjspillerne tog den største andel mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Begge kæder skal fungere optimalt, for at viske nederlaget væk fra sidste sæson i Fredericia på 5 mål, men det er imod et hold der laver mange mål. Fredericia har i gennemsnittet scoret 30 mål mod vores 28,5 mål pr. kamp. Deres forsvar har i gennemsnit lukket 32 mål ind, hvor vores forsvar og målmænd har holdet modstanderne nede på 27,8 mål pr. kamp.

Jens Christensen

Website Security Test