Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Ajax København

Webredaktør, udgivet d. 19. oktober, 2020

Optakt Bambusa Kvindeligaen, Skanderborg Håndbold – AJAX København, tirsdag 20/10 kl. 18.30 i Fælledhallen

Så er der endelig dobbeltstævne på Fælleden igen, hvilket for os altid er en dejlig fest aften med mange mennesker i hallen. Vi har gennem de seneste kampe virkelig fået vist det potentiale truppen rummer, og samtidig set at bundniveauet på et ungt hold som vores også kan være lavt. Sidste hjemmekamp mod Odense endte med et yderst knebent nederlag til slut, men med rigtig mange positive elementer at tage med, blandt andet stod vores forsvar endnu en gang rigtig fornuftigt.

Dagens modstander Ajax København har over et par sæsoner formået at bide sig fast som en fast del af ligaen, og har op til denne sæson skiftet en smule mere ud end tilfældet har været de seneste år. Publikum skal holde et særligt vågent øje med profilerne Stine Nørklit og Stine Eiberg, som uden tvivl vil komme til at drille vores forsvar i dag.

For os handler det om at præstere på højt niveau i flere og flere sammenhængende minutter, for at kunne byde Ajax op til kamp skal vi endnu engang stå godt rent defensivt. Dernæst er det vigtigt at alle er klar til at byde ind offensivt og har modet til at gå mod mål og afgøre nogle bolde. Et andet fokus punkt har den seneste periode være at optimere vores kontrafase, for at profitere endnu mere på det gode forsvar.

Der venter os uden tvivl en meget svær kamp mod et godt hold, vi håber vi kan bevise at vi et nået endnu et stykke og er klar til at kæmpe for hver en bold. Ligaen er ung, men det er vigtigt at vi fortsætter med at få færten af hvad der skal til for at hente flere point.

Vi ønsker dommere, Ajax og tilskuere en rigtig god kamp!

 v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Vi glæder os til at byde Ajax København velkommen i Fælledhallen, hvor vi pga. Covid-19 højst lukker 500 personer ind. Derfor gælder det ifølge officielle retningslinjer blandt andet, at kun hver anden stol må benyttes.

Kommer du? så husk at registrere dig på COVID-19 registreringslisten her:

Link: https://forms.gle/Tz2MpD4LKjJdWF24A

Covid-19 retningslinjer i Fælledhallen: Husk at holde afstand ved køb af billetter og sprit af inden du går ind i hallen for at finde din plads, hurtigst muligt.

Publikum opfordres til at blive siddende på deres pladser under kampen og udvise ansvarlig opførsel før, under og efter kampen.

Køb drikkevarer inden at du sætter dig og hold god afstand i køen.

Publikum opfordres ligeledes til at forlade hallen hurtigst muligt efter kampen og rydde op efter sig, så ingen andre skal røre ved øl- og/eller kaffebæger, foldeklapper og kampprogrammer osv.

Gæster der udviser symptomer på Covid-19 bør ikke møde frem, eller forlade spillestedet straks man føler sig syg.

Vi anbefaler at downloade appén “Smittestop”                                       

Husk at komme i god tid, så der ikke opstår for lang kø ved billetsalget.

Se retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen herhttps://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar?fbclid=IwAR1289X94CpbZsEEWRDBEXhvYhAUto0XvMpwVHpvr7k8kWi-OZD-G5TX7nM
I tilfælde af at der har været et udbrud af Covid-19 i hallen under en af vores kampe, vil vi gøre alt for at kontakte dig. Du kan dog for en sikkerheds skyld holde dig orienteret på vores hjemmeside.

Billet købes ved indgangen for 50,- kr. med kontanter eller MobilePay. Der udleveres et glas vin, vand/øl eller kop kaffe i salgsboden i hallen, ved fremvisning af billetten.

Når I forlader hallen efter kampen foregår det via den nærmeste nødudgang.
Dørene åbner kl. 17.30
Vi ses i hallen.

Website Security Test