Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Aalborg Håndbold

Jeanette, udgivet d. 2. oktober, 2020

Vi skal møde et hold fra øverste hylde – Og ikke kun fra den hjemlige turnerings hylde, men fra hele Europa.

Nick Rasmussen er ikke i tvivl før lørdagens udekamp kl. 14:00 i Aalborg, hvor Gigantium med 5.000 pladser, tager imod vores i alt 30 personer, og selv kan stille med 470 spillere, hjælpere og tilskuere.

“Fordelen af et medlevende hjemmepublikum er bestemt til at få øje på, og kigger vi på holdets resultater, ser fordelen også ud til at ligge ved hjemmeholdet”.

Aalborg Håndbold ligger på en 1. plads i herrernes liga med 10 point for 5 kampe, og i Champions League, er holdet stadig ubesejret efter de første 3 spillede kampe.

Aalborg er vant til modstandere fra toppen af Europæisk håndbold, når de spiller udenfor landets grænser. Vi kommer med gode statistikker imod netop Ålborg, men det er ikke statistikken som Nick hæfter sig ved før lørdagens kamp.

”Vi skal have fat i det spil vi spillede i weekendens Santander Cup semifinale mod TTH Holstebro og vi skal helst lægge lidt ovenpå, hvis chancen for point skal være som i sidste sæson”. Her opnået vi 2 uafgjorte kampe, hvor vi bød de danske mestre fint op til kamp.

Aalborg stiller op med topspillere på alle pladser og ikke kun på førstevalg også på andet valget. Det er et hold som er sat sammen efter at skulle spille mod e bedste hold i Europa.

Der er 4 tidligere Skanderborg spillere at finde i den røde Aalborg Trøje. Jonas Samuelsson skiftede efter sidste sæson fra Skanderborg til Aalborg. Buster Juul har haft det meste af sin senior tilværelse på venstre fløj og som sikker straffekastskytte. På stregen finder man bomstærk Benjamin Jacobsen og kigger vi i historien, er Andreas Holst Jensen også at finde i tidligere holdstatistikker for Skanderborg Håndbold.

Vores eget mandskab melder p.t alle mand klar, og der venter uden tvivl et tæt opgør, men der venter uanset hvad en meget svær opgave.

Vores træningskamp i Aalborg før sæsonen vandt vi med 29-26.

Website Security Test