Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt til kampen mod TTH Holstebro

Jeanette, udgivet d. 16. september, 2020

Generalprøve på semifinalekampen!

Torsdag aften kl. 19:00 i Gråkjær Arena, skal vi mødes TTH Holstebro i 4. runde af turneringen.

Lørdag d. 26.09 kl. 13:30 skal vi ligeledes møde TTH Holstebro i semifinalen i Santander Cup.

”Det kan derfor betragtes som en generalprøve”, udtaler Nick Rasmussen før opgøret i Holstebro og fortsætter: ”det er dog ikke sådan at vi har én taktik til turneringskampen og én anden til semifinalen, som vel rangerer lidt højere i bevidstheden. Vi går efter at få sejre i begge kampe, men helt naturligt vil vi kunne justere efter den første kamp hvis det bliver nødvendigt”.

Det er samme hold som spiller torsdag, som fik sin 3. sejr i turneringen i lørdagens sejr over TMS Ringsted, og det er samme hold der vil optræde for hele håndbold Danmark, når semifinalen ruller over skærmen på TV 2´s hovedkanal.

Der er sket udskiftninger på begge hold, dog ikke det store for vores eget vedkommende, men hos TTH Holstebro er der skiftet en del mere, ligesom der er kommet ny træner i skikkelse af Søren Hansen.

TTH skal spilles rigtig klogt i angrebsspillet, da holdet måske er det bedste kontrahold i rækken – så alle fejl straffes hurtigt og effektivt.

Profiler på TTH´s mandskab er Magnus Bramming, Nikolaj Enderleit og Johans Meklenborg, som har fået større betydning for holdet, efter sit skifte fra Nordsjælland før sidste sæson.

Vores kampstatistik mod TTH blev brudt for første gang i mange år, da vi på hjemmebane fik en sejr på 29-26, efter at vi i udekampen i samme sæson havde tabt med hele 31-18. Ellers er det det mandskab vi igennem årene har haft svært ved at matche.

Jens Christensen

Website Security Test