Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Træningslejr med fokus på brobygning i Striib

Jeanette, udgivet d. 8. august, 2020

Herrerne har fra onsdag til fredag tilbragt 3 dage på Striib Idrætsefterskole, lige under broerne over Lillebælt. Keyword for campen var oplagt BRObygning. Formålet var at få trimmet Team grøn 20/21 på de indre linjer og få rystet de 4 nye SHEA-talenter ordentligt ind på holdet, herunder også den 5. mand, Thor Christensen, derhjemme med sit langvarige genoptræningsforløb.

Det har været 3 dage med teamudvikling under åben himmel, under og over bropillerne, 3-retters Nak & Æd gourmet middag over åben ild og Bridgewalking over Den Gamle Lillebæltsbro, hvor alle(!) på trods af højdeskræk gennemførte.

Campen blev afsluttede med pressekonference om vores DNA for holdet version 20/21, med afsæt i modellen 5 x R (Retning + Rammer + Roller + Regler + RELATIONEN), som blev præsenteret for pressen. Her var det igen ringere end den levende legende indenfor sports-journalister, selveste Tommy  “Kuglepen” Poulsen, som i den grad spillede rollen som djævelens advokat overfor truppens talsmænd, der på flotteste vis forsvarede vores nye værdier og målsætninger for sæson 20/21.

Website Security Test