Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborgs Ligakvinder videre i pokalen

Webredaktør, udgivet d. 19. august, 2020

Referat Ejstrup/Hærvejen – Skanderborg Håndbold 14-26 (5-15)

Tirsdag aften spillede Skanderborg Håndbolds ligadamer sig videre i pokalen efter en komfortabel sejr mod 2. Divisionsholdet fra Ejstrup/Hærvejen. En kamp med to forskellige halvlege, men dog med en sejr og et videre avancement i pokalen.

Vi spillede en koncentreret 1. halvleg, hvor vi gjorde alt det rigtige. Vi fik trykket kontrafasen, arbejdet hårdt i forsvaret og leveret afslutninger af høj kvalitet. Den koncentration var vi desværre ikke i stand til at holde i 2. halvleg, og det smittede af på mange brændte afslutninger af lav kvalitet og for urytmisk angrebsspil.

Vi er dog rigtig glade for, at Ejstrup/Hærvejen ”bød op til dans” og var klar til at udfordre os med alt, hvad de havde. Nogle gange kan man i pokalen opleve hold der bare lægger sig ned og tager det som en oplevelse. De var heldigvis kommet for at spille håndbold, og det var rigtig dejligt for kampens forløb. Tak for kampen til Ejstrup/Hærvejen” siger træner Peter Jagd.

Ligasæsonen skydes allerede i gang på tirsdag kl. 19:00 i Aarhus mod Aarhus United. Første hjemmekamp på Fælleden er mandag d. 31. august kl. 19:00 mod København Håndbold.

Website Security Test