Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Fundamentet for sejr blev igen lagt i forsvaret

Webredaktør, udgivet d. 6. august, 2020

4. træningskamp for herrernes vedkommende blev spillet onsdag eftermiddag i forbindelse med deres træningslejr på Strib Efterskole.

Modstanderen denne gang var Ribe-Esbjerg, som mødte op med sejre over Sønderjyske og TTH Holstebro i deres første træningskampe. Skanderborg vandt kampen 29-24 efter 11-11 ved pausen.

For Skanderborg Håndbolds vedkommen blev det flotte forsvarsspil igen fremhævet af Nick Rasmussen efter kampen. Det solidt forsvar, centreret omkring Mathias Smed og Kristoffer Laursen i målet, fortsatte den flotte udvikling som i de tidligere 3 kampe. Derudover blev der i første halvleg også afprøvet offensivt forsvarsspil.

Efter 5 minutters spil var Skanderborg foran 4-0, men så begyndte Ribe-Esbjergs nye folk også at finde hinanden og fik udlignet til 7-7 efter 22 minutter. Mathias Smed sørgede for at vi kunne gå til pause med stillingen 11-11.

I anden halvleg fik Skanderborg hurtigt skabt afstand med flotte fløjscoringer af Mike Haack, som igen i denne kamp toppede målscorelisten med i alt 5 mål. Vi førte således med 3 mål efter 8 minutters spil, og dette forspring blev holdt og udbygget.

I 2. halvleg kom hele den unge garde også i spil, med Magnus Haubro og Thomas Sommer Arnoldsen i bagkæden og Hàkun Teigum og Lasse Højgaard på fløjene. De var alle medvirkende til at holde forspringet og bidrog med scoringer, som sikrede at kampen sluttede godt af med en solid sejr på 29-24.

De 29 scoringer blev fordelt således:  Mike Haack 5, Nikolai A Nielsen og Morten Balling 4, Lars Skaarup 3, Hàkun Teigum, Kristian Bonefeld, Mads Kalstrup, Lasse Højgaard og Cornelius Kragh 2, Mathias Bitch, Mathias Smed og Magnus Haubro 1 mål.

Efter kampen var det Aksel Nørgaard der førte an, da spillerne i bedste Nak og Æd stil skulle ud i det smukke landskab og skovene ned til Lillebælt, for ved egen indsats at få stillet sulten.

De næste par dage står den på masser af træning og styrketræning, inden mandskabet sidst på ugen drager til Arendal i Norge, hvor der skal spilles yderligere 3 træningskampe mod hhv. Arendal, Kristianssand og Norbø.

Når holdet er hjemme igen venter en 5. runde kamp i Santander Cup mod AGF fra 2. div., kampen spilles d. 18. august i Aarhus. D. 25. august kl. 18.30 har Ry Håndbold arrangeret træningskamp imod Lemvig i Ry Hallen.

For referat: Jens Christensen

Website Security Test