Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hákun tager springet ind i Ligaen

Webredaktør, udgivet d. 30. juli, 2020

Hákun West Av Teigum er et navn som håndboldpublikummet i Skanderborg skal øve sig i at udtale i den kommende sæson.

Den unge færing med opvækst i Tórshavn og håndboldopdragelse i H71, kom til Skanderborg i sommeren 2018 for at være elev på Skanderborg Håndbold Elite Akademi (SHEA). Her har Hákun været en fast del af den stærke 2002-årgang, som blev danske mestre i Hákuns første sæson og siden har leveret en flot sæson i U19 Ligaen.

Efter Jonas Samuelssons afgang til Ålborg Håndbold har det derfor været et enkelt valg at indlemme Hákun som en del af Liga-holdet, hvor han sammen med Mike Haack i den kommende sæson skal udgøre duo på højre fløj. Den unge fløjspiller kan karakteriseres som meget træfsikker og med store kvaliteter ind i banen, hvor han kan indgå i spillet.

Om skiftet siger Hákun selv:

Det bliver en spændende udfordring at spille i Håndbold Ligaen. Jeg har været en del af det gode træningsmiljø, vi har i Skanderborg Håndbold, i en længere periode og oplever virkelig at jeg hele tiden udvikler mig i klubben. Jeg er som ung spiller blevet taget rigtig godt imod når jeg har trænet med holdet og glæder mig derfor til at få drømmen om at spille i ligaen opfyldt”. 

Dermed bliver endnu en spiller med afsæt i SHEA indlemmet i Ligatruppen. Samarbejdet mellem Skanderborg Håndbold og SHEA er ydermere direkte afbilledet i at Hákun de sidste to år har samarbejdet med Ligaholdets fløjspillere, som har bidraget til udvikling af den næste Ligaspiller – altså Hákun.

Vi er meget stolte over at have indgået en aftale med en ung og talentfuld spiller som Hákun og vi glæder os til i den kommende sæson at arbejde videre sammen.

Website Security Test