Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Pressemeddelelse

Webredaktør, udgivet d. 10. juni, 2020

Sarah Kirkeløkke til Skanderborg Håndbold fra den kommende sæson

Den unge stregspiller Sarah Kirkeløkke skifter fra Gudme HK til Skanderborg Håndbold. Sarah har de senere år været en bærende kraft på Gudmes 1. Divisions Damer, og nu glæder Skanderborgs trænerteam sig så til at gøre brug af Sarahs kompetencer.

Sarah er først og fremmest en rigtig dygtig forsvarsspiller. Hun er bevægelig, aggressiv og har virkelig nogle kompetencer i at slå de andres angrebsspil i stykker. Det skal der nok være mange hold, der får problemer med at løse. Derudover passer hun godt angrebsmæssigt ind i det koncept, vi har praktiseret i år. Hun kan sætte nogle kanter og få hevet nogle lave indspil til sig. Det skal vi nok få skabt en masse gode situationer til.

Vi kender også Sarah som en person, der vil være med til at fortsætte det gode og professionelle miljø, vi har på Fælleden i Skanderborg. Det vægter vi altid højt, og Sarah kommer helt sikkert til at være med til at løfte dét niveau yderligere

Sarah Kirkeløkke siger selv om hendes skifte til Skanderborg Håndbold.

”Jeg har valgt at skifte til Skanderborg, fordi jeg så det som en mulighed for et step op, og muligheden for at udvikle mig som håndboldspiller. Jeg har spillet i GOG hele mit liv, og nu var der brug for lidt luftforandring. Jeg har hørt meget godt om klubben, og kender et par af pigerne på holdet. Jeg glæder mig meget til at blive en del af holdet og træningsmiljøet i Skanderborg”

Vi glæder os til at komme i gang med at tilknytte Sarah i truppen og ikke mindst starte forberedelserne til den kommende sæson!

Website Security Test