Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Lotte Vestergaard til Skanderborg Håndbold

Webredaktør, udgivet d. 11. april, 2020

Pressemeddelelse 11/04/2020

Vi er rigtig glad for at kunne fortælle at Lotte Vestergaard i den kommende sæson er at finde i Skanderborg Håndbold. Lotte kommer til fra Hadsten håndbold hvor hun de seneste to sæsoner har været en af holdet bærende profiler både på og uden for banen. Lotte har tidligere spillet i ligaen i Randers HK, hvor hun spillede som førsteårs senior inden en korsbåndsskade satte hende ud. Lotte kommer med stor fysik og fight og er tiltænkt en central rolle i at opbygge forsvaret i den kommende sæson.

Cheftræner Jeppe Vestergaard fortæller:

”Jeg er rigtig glad for det er lykkes at hente Lotte til Skanderborg, jeg har tidligere haft fornøjelsen af at træne Lotte i både Randers HK og Hadsten og er overbevist om hun vil passe rigtig godt ind på holdet. Lotte giver altid alt det hun har og er en stor holdspiller der bidrager med rigtig stor energi både på og udenfor banen. Ud over at dække godt op kan Lotte også spille alle 3 bagspils positioner angrebsmæssigt.”

Lotte fortæller:

Jeg har tidligere haft Jeppe som træner, hvilket jeg var glad for, da muligheden bød sig igen følte jeg det var et godt step for mig til at prøve kræfter med liga håndbold igen. Derudover syntes jeg det er et spændende hold der er samlet i Skanderborg til den kommende sæson, som jeg glæder mig til at blive en del af. Dernæst er Skanderborg en klub med nogle gode værdier, som jeg glæder mig til at blive en del af. Blandt andet et professionelt miljø, samt stor mulighed for at udvikle sig.”

Vi ser frem til at byde Lotte velkommen i Skanderborg hvor hun kommer til at spille i trøje nummer 5.  

Website Security Test