Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Vigtig sejr mod Lemvig

Webredaktør, udgivet d. 18. oktober, 2019

Skanderborg Håndbold – Lemvig-Thyborøn Håndbold 24-19 (12-11)

Primo Tours Ligaen anno 2019/2020 er tættere end nogensinde før. Før vi tog hul på 8. spillerunde, var der skallede 2 point fra nummer 3 til nummer 10 og kampen om de forjættede 8 slutspilspladser kan godt vise sig at blive det tætteste drama ever.

Når det er sagt så er en hjemmekamp mod Lemvig-Thyborøn bare vanvittig vigtig. Det er nogle meget svære point at mangle når regnskabet skal gøres op den 25. marts 2020, så det var en rigtigt vigtig opgave de grønne var på denne fredag. Hjemmebanen har ikke været helt den samme i denne sæson, hvor 2 store udfald mod BSH og Århus har givet lidt ridser i hjemme-lakken, men det blev heldigvis begravet endegyldigt denne fredag aften.

Det blev på mange måder en rigtig ”slider kamp”. Gæsterne fra Lemvig har spillet en lidt blandet sæson med nogle rigtigt flotte kampe men også med udfald i andre kampe. Topniveauet har vist sig at være højt og det var opgaven ikke at give Jesper Holms tropper muligheden for at levere en sådan. Tilgangen af Jonas Langerhuus har styrket Lemvig væsentligt og deres start 7er har et højt niveau. Opgaven var at få slidt den opstilling op i de første 30 minutter via en stærk Skanderborg defensiv, og den mission lykkedes til fulde.

De første 30 minutter blev en hård nyser hvor begge hold gik til stålet og der blev ikke givet noget ved dørene i begge ender. Pausestillingen 12-11 til Skanderborg lyver ikke, der var rigtigt gode defensive præstationer i begge ender. Gæsternes målvogter Ronnie Nicolaisen stod meget stærkt og leverede 9 redninger til vestjyderne før pausen alene. Borgmester Laursen var med 7 redninger ikke langt efter, men det skulle vise sig at han havde gemt det bedste til 2. halvleg.

Der var aldrig mere end 2 måls forskel mellem de 2 hold før pausen, hvor gæsterne klogt fik trukket tempoet ud af deres angreb og hvor Skanderborg lidt for ofte blev for ivrige i den anden ende, hvilket medførte rigtigt mange minutter i vores forsvars-ende.

Efter pausen vendte billedet heldigvis meget hurtigt. Efter 3 minutter var vi for første gang foran med 3 mål og vores angrebsspil fungerede langt bedre end før pausen. Vi fik nu pay off for vores stærke defensiv og kontra målene begyndte at rulle ind på tavlen. Borgmester Laursen rullede for alvor gardinerne ned i Orangeriet og sluttede på flotte 45% i redningsprocent og han var stærkt medvirkende til at Lemvig aldrig kom i nærheden af et comeback i slutningen af kampen.

Der var flere fine præstationer offensivt hvor man bliver nød til at fremhæve Morten Balling, der satte sit tydelige præg på kampen og viste at han er tilbage på sit høje niveau fra sidste sæson og han gør igen en forskel for de grønne. Defensivt må man tage hatten af for hele banden, det er altså bare flot med F at holde et ligaherrehold nede på blot 19 scoringer, og lad os bare tage hele trænerteamet med i den ros for en fremragende defensiv taktik.

2 meget vigtige point blev sat ind på kontoen, som nu hedder 9 point for 8 kampe, hvilket placere os på en foreløbig 5. plads før de sidste 3 kampe i 8. runde er spillet.

Det er bare så tæt i denne sæson, at alle point bliver livsvigtige. Derfor var det bare en ualmindelig dejlig start på weekenden.

TAK for opbakningen grønne fans.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Morten Balling 7, Cornelius Kragh 5, Jonas Samuelsson 3, Kristian Bonefeld 3, Marcus Mørk 3, Nikolaj A. Nielsen 1, Morten Kirk Olesen 1, Jeppe Kjærulff 1.

Målscorer Lemvig-Thyborøn Håndbold:

Jesper Kokholm 4, Rasmus Porup 3, Jørgen Rasmussen 3, Mark Nikolajsen 2, Jonas Langerhuus 2, Pelle Schilling 1, Christian Holm 1, Nicolaj Spanggaard 1, Mathias Porsholdt 1, Nicolai Pugholm 1.

Website Security Test