Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Samuelsson rejser videre

Webredaktør, udgivet d. 22. oktober, 2019

Der er travlt i disse måneder på sportschef kontoret i Skanderborg Håndbold. Efter at der kun blev skiftet 2 spillere ud op til den igangværende sæson er der naturligt en del spillere der har kontraktudløb efter denne sæson og årets sidste måneder er typisk tidspunktet hvor mange beslutningerne om fremtiden bliver truffet.

Sportschef Torben Væver:

Det er en vigtig periode hvor vi er i gang med at samle brikkerne til puslespillet om næste sæsons trup. Vi har helt naturligt en del spillere med udløb og enkelte med klausuler efter denne sæson og vi er i en god dialog med en stor del af dem i denne periode. Vi har en god fornemmelse af processen i sportsligt udvalg, selvom der er mange brikker der ikke er faldet helt på plads endnu. Der er stor interesse fra mange nye spillere udefra der banker på vores dør og derudover har vi mange spændende unge spillere på vej fra akademiet i disse år, så vi er bestemt optimistiske omkring fremtiden i Skanderborg Håndbold. Det er en spændende proces hvor det gælder om at holde tungen lige i munden og få taget de rigtige beslutninger.

Der er en del aftaler der er tæt på at nå i mål og som vil blive meldt ud når underskrifterne er på plads de kommende uger.

Vi har tidligere præsenteret en 3 årig forlængelse med Morten Balling og på nuværende tidspunkt er der kun en enkelt spiller som med sikkerhed ikke er at finde i den grønne trøje til den kommende sæson.

Højre fløj Jonas Samuelsson er i gang med hans sidste sæson i Skanderborg Håndbold, som han kom til for knap 2 år siden. Jonas skiftede fra konkurstruede HC Midtjylland midt i sæsonen 17/18 og forlængede sidenhen opholdet med yderligere 2 sæsoner.

Efter en turbulent periode med skifte fra Sønderjyske til HCM og derefter til Skanderborg, fandt Jonas endeligt sin rette hylde i Skanderborg og siden er det kun gået en vej for den populære venstrehåndede fløjspiller fra Sverige. Han har udviklet sig fra første dag i Skanderborg og det har blandt andet betydet at han flere gange har været udtaget til det Svenske A-landshold det sidste år.

Jonas har helt fortjent fået chancen for at klatre et skridt op ad håndboldrangstigen men det er selvfølgeligt med blandede følelser at vi siger farvel til en så dygtig spiller efter sæsonen. Vi under alle Jonas at få den mulighed han har fået for at prøve sig af på øverste hylde og vi er som klub rigtigt stolte af at have været en del af den imponerende udvikling han har gennemgået. Han har været et skoleeksempel på hvad hårdt og seriøst arbejde kan medføre og han får ganske enkelt de absolut bedste anbefalinger med fra Skanderborg Håndbold.

Afløseren står heldigvis parat i Mike Haack, der helt naturligt er kommet til at stå i baggrunden efter at Jonas Samuelsson kom til klubben og har gjort det godt, men Mike fortjener også at komme til fadet nu efter et par lange sæsoner med knap så meget spilletid efter hans lange skadesperiode i netop 17/18 sæsonen.

Det bliver nogle spændende måneder vi går i møde på spillerfronten og vi glæder os til løbende at kunne offentliggøre når de næste brikker lægges i Skanderborg Håndbold puslespillet.     

Website Security Test