Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Fredagsfight i Horsens

Webredaktør, udgivet d. 2. oktober, 2019

Optakt HTH Ligaen, Horsens – Skanderborg Håndbold, fredag d. 4/10 kl. 19:00 i Forum Horsens

Fredag aften venter oprykkerne fra Horsens, oven på en landsholdsuge med styrketest og mere individuel træning har pigerne igen i denne uge knoklet for at stå klar når vi møder Horsens.

Vi spiller i store perioder en god kamp mod Silkeborg dog uden for alvor at få stabiliseret vores forsvar, det bliver vigtigt at vi finder vores vante base der, til kampen på fredag.

Horsens har op til denne sæson oprustet væsentligt, og har nok ligaens bredeste trup, blandt andet med de to svenskere der er inde omkring det svenske landshold i Melissa Petrén og Daniella Gustin. De har en stærk bagkæde med mange forskellige spillere, hvilket giver os meget at forholde os til rent defensivt.

Horsens har endnu ikke fået en sejr i den nye sæson, men det tager uden tvivl noget tid at spille så mange nye spillere sammen, og får de holdet til at fungere ser de meget stærke ud.

Vi er klar til kamp fredag aften og vil kæmpe for hver en bold, det er ikke sikkert at et lokalopgør som dette bliver kønt, så handler det virkelig om at kunne fighte hele kampen.

v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test