Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

En af de kampe

Webredaktør, udgivet d. 25. oktober, 2019

Optakt HTH-Ligaen, Skanderborg Håndbold – Aarhus United, Lørdag 26/10 kl. 16.00 i Morten Brørup hallen

Så venter en af de kampe man virkelig ser frem til, et vaskeægte lokalopgør mod storesøsteren fra Aarhus United. Der venter uden tvivl publikum en kamp fyldt med fight og en masse små kampe i kampen, der er flere spillere og trænere på begge hold der tidligere har stået på den anden bane halvdel og nu er skiftet enten den ene eller anden vej.

Aarhus er startet flot i turneringen blandt andet anført af Helena Elver og Celine Lundbye der begge har været inde omkring det danske landshold. Dernæst har Martina Thörn i målet virkelig vist hvorfor hun tidligere har fået kampe for det svenske landshold. Dernæst har tidligere Skanderborg spiller Marie Aamand virkelig præsteret godt defensivt og lukket hullet efter Sofie Flader i juni måtte opereres i skulderen.

Der venter for os en uhyggelig svær kamp mod et stærkt Aarhus mandskab. Vi skal være klar til at modstå lidt et meget tempofyld angrebsspil med mange duel spillere og to fløje der er startet sæsonen med rigtig fine procenter. Vi skal defensivt virkelig være klar til at få tacklet igennem og forsøge at bryde noget rytme. 

Aarhus bejler igen i denne sæson stærkt til en plads i slutspillet, og skal de i slutspillet er det kamp som denne de skal have 2 point i. Men vi er klar til at udfordre og se om vi kan presse dem. Der er gratis entré!

Vi ønsker dommere, Aarhus United og tilskuere en rigtig god kamp!

 Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test