Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Efterårsferie og dobbeltstævne

Webredaktør, udgivet d. 17. oktober, 2019

Optakt HTH Ligaen, Skanderborg Håndbold – Nykøbing Falster, fredag 18/10 kl. 20.15 på Fælleden

Der venter en svær opgave i fredagens kamp mod NFH, der i opstarten har været uhyggelig hårdt ramt på skader og graviditet. Det er dog stadig et hold fyldt med kvalitet, der de seneste kampe har fået flere spillere tilbage, og samtidig fået tilført en ekstra bagspiller i form af Mathilde Schæfer. De har en vanvittigt stærk målvogter duo, og som altid en af ligaens absolut bedste kontrafaser. Det bliver derfor vigtig at forsøge at være effektive i vores angrebsspil, for at undgå at NFH for alvor får gang i deres kontraspil.

Vi kom fra Odense sidste mandag med en spillemæssig rigtig fin oplevelse, hvor vi langt hen af vejen er meget tilfredse med det vi leverer. Dog var dette klart overskygget af Christina Haahrs skrækkelige skade. Vi skal derfor finde nye konstellationer, og de resterende bagspillere får ekstra opgaver at løse.

Rent forsvarsmæssigt skal vi, som altid, holde et vågent øje med Mulle og Anna Lagerquist´s farlige sammenspil. Dernæst har den Hollandske højre back Dione Houser startet sæsonen rigtig godt.

Vi håber at efterårsferien, kombineret med sæsonens første dobbeltstævne, kan skabe en god kulisse på Fælleden, og skabe rammen om en god kamp.  Der er gratis entré!

Vi ønsker dommere, Nykøbing Falster og tilskuere en rigtig god kamp!

 v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test