Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Støt op om..

Webredaktør, udgivet d. 1. september, 2019

Vi ved, at der er mange som gerne bakker op om vort HTH-Ligadamehold, og vi er flere gange blevet spurgt, hvorfor vi for eksempel ikke opkræver entre til kampene. Vore ligahold er jo en del af klubben/foreningen og opkræver vi entre, skal vi betale halleje efter fritidsloven. Det kan derfor ikke svare sig at opkræve entré til HTH-Ligadamekampene.

Vi har derfor i stedet valgt, at have nogle tiltag som giver private mulighed for også at bakke op om vore ligamandskaber.

Årskort (Ligadamer)

Når du har købt et Årskort – pris/værdi 600,- støtter du op om HTH-Ligadamerne og samtidig siger vi tak for dit bidrag ved at der til hver hjemmekamp mod fremvisning af dit Årskort, får du enten en øl/vand eller en kop kaffe.

Årskortet betyder samtidig, at der er gratis entré hos de fleste af vore modstanderhold på udebane, når de spiller mod os. (Gælder dog ikke hos TTH Holstebro, Silkeborg-Voel, Ajax Kbh. og København Håndbold)

Pris for et årskort er kr. 600,- og dette kan købes i vores bar til hjemmekampe – eller ved indbetaling af kr. 600,- på MobilPay 4073 1655 /Jens Christensen

Kampkort (Ligadamer)

Det er et kort som gælder til én kamp. Her får du mod aflevering af dette kort én gratis øl/vand eller kop kaffe.

Der er en række af vore sponsorer som har valgt at støtte op på om Ligadamerne, ved at købe nogle af disse kampkort, som de bruger når de inviterer kunder/medarbejdere til damekamp.

Kortet har en værdi/pris af kr. 40,- kortet skal afleveres når du har modtaget én øl/vand eller kop kaffe.

 

Målaktier (gælder til både Ligaherrer & Ligadamer)

Her kan du vælge at støtte op om damer eller herrer – du vælger selv.

Du betaler så 1,- kr. pr mål der scores i sæsonen – eller fra det tidspunkt hvor du har tilmeldt dig.

Vi kvitterer for din opbakning med at invitere til sæson afslutningsfest sammen med damer og herrer, ligesom vi i løbet af sæsonen foretager lodtrækning på numrene blandt de solgte aktier.

Her har vi forskellige gaver og andet som kan vindes af den/de heldige. Du kan tegne dig for en aktie i baren til hjemmekamp eller pr mail til jch@skanderborg-haandbold.dk

Website Security Test