Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborgs første ligasejr denne sæson

Webredaktør, udgivet d. 9. september, 2019

HTH Ligaen, 3. runde, referat Skanderborg Håndbold – Ajax København 25-19 (12-12)

Søndag eftermiddag kunne Skanderborg Håndbolds ligadamer tage sæsonens første to point efter en 6-målssejr over Ajax København.

På trods af en 2-0 føring, fik Skanderborg Håndbold ikke den ønskede start på kampen. Herefter var damerne nemlig bagud både 2-5 og 4-8, hvorefter en grøn time-out ændrede slagets gang. Det gav en 12-12 stilling ved pausen. Anden halvleg stod hjemmeholdet på alle måder for. I hele 22 minutter blev gæsterne fra Ajax København holdt nede på blot tre scoringer, og Skanderborg kunne derfor se sig i front med 21-15. Selvom nerverne viste sig i kampens sidste 5 minutter, kom Ajax aldrig tættere på end 3 scoringer, og Skanderborg kunne trække sig sejrsrigt ud af opgøret.

Afgørende for kampen blev helt oplagt forsvaret i starten i anden halvleg. De rigtige chancer blev tilladt, og med en storspillende Monika Kongsgaard i målet, skule Ajax virkelig slide for målene. Den anden kampafgørende faktor var vores effektivitet i over- og undertalsperioderne. Skarpheden i de vigtige faser af kampen fik vendt alle perioderne til vores fordel. Alt i alt en præstation, vi kan være rigtig godt tilfredse med.

Skanderborgs målscorere: Sidsel Mejlvang 9, Stine Holm 3, Stine Baun 3, Anna Berger Wierzba 3, Stine Kristensen 2, Sofia Deen 2, Louise Sønnichsen 1, Christina Haahr 1, Sofie Alnor 1.

Næste kamp spilles på hjemmebane på Fælleden mod Silkeborg-Voel søndag d. 22. september kl. 15:00. Der er gratis entré!

– Træner, Peter Jagd

Website Security Test